Sarah Wagenknecht beskylder Ukraine for krigsforbrydelser i Donbass. Marieluise Beck (De Grønne) reagerer voldsomt

Tyskland er splittet i spørgsmålet om flere våbenleverancer til Ukraine. Studievært Sandra Maischberger fra TV kanalen, das Erste ARD lod De Grønne og Die Linke udveksle de to lejres grundlæggende holdninger.

"Jeg tror, at der begås forfærdelige krigsforbrydelser i denne krig, og sandsynligvis fra begge sider," siger Sahra Wagenknecht. Den erklærede kommunist og medlem for Die Linke i Forbundsdagen hører til blandt de politikere, der længe forsvarede Vladimir Putin. På tærsklen til den russiske invasion afviste hun på det kraftigste at dette ville ske. Wagenknecht var i programmet inviteret som opponent til den grønne politiker Marieluise Beck, der for nyligt var i Kiev til forhandlinger i forbindelse med Ukraine-krisen. Bech er stærkt engageret i militær støtte til det delvist besatte land.

Ordstyreren Sandra Maischbergers talk show  "Maischberger ugen der gik"  bliver nu sendt en gang om ugen i stedet for to gange. Showet vises igen nu efter pandemi-pausen med publikum på, og Maischberger lægger hårdt ud med spørgsmålet: "Hvor skulle ukrainske soldater havde begået overgreb mod russiske kvinder og børn?!" Wagenknecht svarer hende roligt og bestemt: "Nå ja, i Donbass," hvormed hun bevæger sig tæt på Kremls argumentation.

Kort før den russiske invasion den 24. februar i år havde Wagenknecht i en overbevisende tone meddelt, at Rusland stort set ikke havde nogen interesse i at invadere Ukraine. Wagenknecht opfordrede i stedet til at NATO skulle trække sine missiler i de baltiske lade tilbage. Maischberger ville nu vide, hvordan man kan tage så "fundamentalt" fejl. Wagenknecht i første omgang indsigtsfuld giver som begrundelse at hun ”har lært, at Putin er en, der er tilbøjelig til farlige kortslutninger, når han føler sig skubbet op i et hjørne."

Wagenknecht opfordrer til diplomati for at løse konflikten i Ukraine

Den tyske venstrefløjspolitiker opfordrer til dialog med Putin. I stedet for brugen tunge våben bør krigen afsluttes med diplomati - også hvis det foregår hen over hovedet på Ukraine. Ifølge Wagenknecht vil forhandlinger med Tyskland og Frankrig på den ene side og Rusland på den anden side kunne bringe freden tilbage til Europa. Da Marieluise Beck overraskes over Wagenknechts holdning til Ukraines deltagelse i forhandlinger om eget land, svarer Wagenknecht med Putins ultimative argument: "Vi kan ikke lade os trække ind i en atomkrig." Wagenknecht er sikker på, at Ukraines neutralitet er midlet til at opnå fred.

Beck allerede synligt irriteret over sin modpart i studiet bemærker, at Ukraines præsident Zelenskij allerede har tilbudt den russiske præsident neutralitet. Wagenknecht accepterer ikke dette med ordene: "Det var ikke ment alvorligt,", og hun replicerer i øvrigt, at dette er nu blevet trukket tilbage efter krav fra den britiske premierminister Boris Johnson og den amerikanske præsident Joe Biden. Wagenknecht fastslår, at Tyskland også har ladet sig involvere i den amerikansk strategi.

Beck modtager bifald for sin historiske reference: Regimer skal bekæmpes

For Beck at se, vender Wagenknechts udtalelser op og ned på den internationale retsorden. Hun forsøger sig igen med Historien og høster herfor klapsalver fra publikum: Den grønne politiker antager, at man af Historien må ”have lært at der findes regimer, der er så onde og så aggressive, at de skal bekæmpes med våben". Wagenknecht slår på Die Linkes vegne indigneret igen idet hun finder, at "Hitler-sammenligningen" i dette tilfælde er særdeles upassende. Beck afholder sig imidlertid ikke idet hun henviser Kharkov, som angiveligt i øjeblikket skulle være under konstant beskydning: "Hvis det var muligt at uskadeliggøre dette artilleri og disse missiler, vil civile blive beskyttet."

Wagenknecht ser det præcis omvendt: "Hvis Ukraine har flere våben, vil russerne også bruge flere våben." Hun henviser til den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy: "Man skal aldrig sætte en nation med atomvåben en situation, hvor fra der ikke er en vej ud uden man taber ansigt." Beck ser dette som en "frygt-skabelse" fra Kremls side. Efter hendes mening ligger faren et andet sted: "Hvis det lykkes for Putin  at besejre Ukraine, vil han fortsætte."

Scholz og Schröder i ekspertpanelet

En atomkrig debatteres også i et ekspertpanel i udsendelsen - nu med hensyn til forbundskansler Olaf Scholz. I et Spiegel-interview talte han imod tunge våben med sætningen: "Jeg gør alt, hvad jeg kan for at forhindre en eskalering, der fører til en tredje verdenskrig. Det må ikke lede til en krig med atomvåben." I mellemtiden har dette synspunkt mistet sin betydning. Journalisten Melanie Amann  der leder Der Spiegels hovedstadskontor gennemførte interviewet med Scholz. Hun forklarer Maischberger: Scholz havde læst interviewet og han havde ladet ordet Atomkrig slette. "Han gjorde det bestemt bevidst." Sagde Amman. Scholz ville senere med sit budskab retfærdiggøre denne sin oprindelige "tilbageholdenhed". "Zeit"-journalisten Mariam Lau, trækker en sløjfe til Scholz 1. maj-tale, hvor han blev udskældt for at være en "krigsmager". Dette er en påmindelse om, hvor pacifistisk Scholz er: "Det pikante var, at han selv plejede at være et af de mennesker, der stod dernede i mængden og protesterede mod en anden socialdemokratisk kansler der argumenterede for oprustning, nemlig Helmut Schmidt."

Fazit des „Maischberger. Die Woche“-Talks

Showet tydeliggjorde, at frygten som drivkraft vel egentlig er lige så slem som en krig om idealer med en kamp til sidste mand. Studieværten Frank Elstner, der også var gæst i programmet i anledning af sin 80-års fødselsdag, mindedes sin udvisning som treårig med sin mor fra Tjekkiet ved den berygtede "Døds-march fra Brno", hvor mere end 5.000 mennesker mistede livet i maj 1945. Elsner drømmer om krigsrædslerne den dag i dag. Hans kommentar var egentligt den mest ærlige i showet: Politikere gjorde ham ondt da de forsøgte at "gøre det rigtige" i denne situation. Og han tilstod: "Jeg har overhovedet ingen anelse om, hvad man kan gøre i de forbindelse." Men han anbefalede dog én ting: "Man bør ikke vise billedet af Putin så ofte."