Workshop - Security and participation in the Arctic (The SEPA project)

Workshop: Comwell Hotel og konferencecenter i Rebild d. 20. og 21. januar.

Project description in English

Et ensidigt fokus på sikkerhedspolitik, som denne forstås i arktiske nationers centre, fokuserer aktuelt på militarisme og krigsførelse. Set med oprindelige folks øjne er der imidlertid næppe tvivl om, at sikkerhed får en bredere betydning end det, vi så under den kolde krig, og det vi ser i dag. Arktiske folks deltagelse i krigshandlinger er historisk set lille i nyere tid. Når vigtige udviklingsspørgsmål i arktiske regioner i stigende grad overskygges af en krigsfilosofi, overser man, at centrenes opfattelse er noget andet end den sikkerhed, man forbinder med en traditionel levevis i Arktis. Derfor igangsættes der nu et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet under overskriften ”Menneskelig sikkerhed, fælles forvaltning af udnyttelsen af de levende ressourcer og arktiske folks deltagelse i beslutningsprocesser” med støtte fra Nordisk Råds Arktiske Samarbejdsprogram. Bag projektet står et internationalt konsortium af nordiske, nordamerikanske, russiske og kinesiske forskere.
Projektets aktualitet hænger for det første sammen med den sikkerhedspolitiske debat i arktiske centerøkonomier. Skal Arktis være et afrustet internationalt fredsområde, eller skal vi alene opretholde et konfliktbegreb? Fremfor det snævre fokus på de økonomiske centres interesser, vil projektets fokus være menneskelig sikkerhed, menneskelig udvikling, bæredygtighed samt deltagelse og selvhjulpethed for arktiske folk. Dette indebærer på sin side, at overgangen fra den traditionelle til den nye traditionelle økonomi spiller en rolle for opnåelsen af en lokalt oplevet menneskelig sikkerhed gennem økonomisk uafhængighed af centrene i syd. Lokal medindflydelse, lokalt deltagelse i ejerskab og finansiering spiller i den forbindelse en central rolle
Respekt for de oprindelige folks ret til selvbestemmelse indebærer et sikkerhedsbegreb baseret på lokal autonomi, kulturel sikkerhed, økonomisk sikkerhed, miljø- og energisikkerhed og et ikke-fremmedgjort liv. Forskning omkring deltagelse i økonomiske og politiske beslutningsprocesser vil kunne medvirke til, at fremme sammenhængskraften i de arktiske regionaløkonomier som et alternativ til en destruktiv påtvunget konfliktopfattelse, som de oprindelige folk ikke oplever eller ønsker at tage del i. Dette kan puste nyt liv i en bæredygtig og selvhjulpet økonomisk udvikling i lokale regionale sammenhænge. En reel medindflydelse, der anerkender bevarelsen af elementer i den traditionelle kultur, kan meget vel forbedre de økonomiske og organisatoriske resultater i en sammenlignende analyse, der involverer importerede økonomiske systemer fra syd sammenlignet med lokale ejer- og organisationsformer. Den internationale forskning baseret på forskellige metoder, har fastslået et positivt resultat af erhvervsdemokrati. Det er sjældent at se sådanne entydige resultater inden for samfundsvidenskab.
I forbindelse med de økonomiske centres jagt på ressourcer opstår spørgsmålet om, hvordan vi sikrer oprindelige folks kontrol med ressourcerne i Arktis. Hvilke modeller kan vi afgrænse for en bæredygtig udvikling, der fokuserer på deltagelse i bevarelsen af de levende ressourcer og det økonomiske liv gennem lokalt medeje og medbestemmelse? Deltager de oprindelige folk i beslutningerne, og hvordan fordeles indflydelsen mellem ledere, fiskere, fangere, medarbejdere, brugere og forbrugere? Er der nogle motiverende økonomiske gevinster i forbindelse med disse deltagerstyrede strukturer? Og hvordan klarer arktiske regioner sig på makroniveau mht. indeks for menneskelig udvikling og levemåder?
Inuit og andre indfødte folks oprindelige deltagelse i naturaløkonomiske og markedsøkonomiske aktiviteter rejser spørgsmålet om, hvordan man blander den traditionelle og den moderne økonomi. Det såkaldte frie marked i arktiske nationers centre er baseret på det rationelle økonomiske menneske kendt fra skrivebordsmodellerne i økonomiske lærebøger. I den traditionelle økonomi er spørgsmålet om der i stedet findes et arktisk økonomisk menneske - en "Inuit Oeconomicus Arcticum"? De oprindelige folks evne til at forstå jorden og havet og leve bæredygtigt er vigtigt i en traditionel økonomi. Familiegruppen er krumtappen i det traditionelle økonomiske system, hvor udvekslingen er forankret i princippet om gaver mellem sociale enheder og byttehandel. Fangsten organiseres i slægtskabsbaserede grupper, og gensidigheden mellem husholdninger organiseres som uformelle partnerskaber mellem familiegrupper. Da fangsten er et fælles gode, kan den ikke ejes, og hermed eksisterer der en fortsat uformel brugsret til jord fremfor privat ejendomsret. Organisatoriske principper i de traditionelle arktiske økonomier peger på fællesskab, 'teamwork' og en kollektiv brugsret til de levende ressourcer og jorden.
At overføre disse værdier til en moderne økonomi introducerer det "nye traditionelle". En bred forståelse af sikkerhed har med oplevet livsform og overlevelse at gøre. Den nye traditionelle økonomi fordeler stadig fangsterne i følgende kategorier: 1) husholdningernes forbrug af husstandens produktion, 2) gaver fra familie og andre husholdninger, 3) deling af fangster efter lokale traditioner og principper, 4) bytte- og tuskhandel og 5) køb og salg af lokale fødevarer fra og til andre fangere og fiskere på lokale markeder, i lokale kooperativer eller statsejede eller privatejede supermarkeder. Oprindelige folk i Arktis har indført elementer af den monetære økonomi sammen med den traditionelle livsform. Penge tjener til, at man kan supplere subsistensaktiviteter; man sælger sin fangst på lokale markeder. Fiskere og fangeres interesseorganisationer og andelsvirksomheder er en forsvarsmekanisme vendt mod udenforståendes høst af de levende ressourcer eller deres køb af lokale fangster til lave priser. Subsistenssektorens overlevelse kan ikke undgå markedsøkonomi, hvis lokalsamfund i arktiske regioner ønsker at bevare det traditionelle. Overført til den nye økonomi kan elementer af den traditionelle økonomi baseret på fællesskab, deling og deltagelse bevares gennem deltagerstyrede, kooperative eller selvstyrende organisationer.
Den fælles forvaltning af de levende og de døde ressourcer indebærer en beslutningsproces vedrørende forvaltning af fangst, fiskeri samt minedrift og olie og gasudvinding. Denne forvaltning involverer myndigheder og selvstændige primærerhververe. Det er en anerkendelse af oprindelige folks jordrettigheder og rettigheder til levende ressourcer. Den fælles forvaltning (Co-management) inddrager jægere og fiskere i et direkte i samarbejde med offentlige myndigheder. Denne fælles forvaltning inddrager imidlertid ikke deltagelse ejerskab og beslutninger i offentlige og private virksomheder. Desuden tilføjer det ikke demokratiske virksomheder. Folkeaktieselskaber i Alaska og Arctic Canada rejser spørgsmålet om analyse af deltagerstyre og medbestemmelse for folkeaktionærerne og de beskæftigede? I Alaska blev de regionale selskaber etableret på grund af Alaska Native Claims Settlement Act (ANCSA). Nunavik, Nunavut, James Bay og Northern Quebec Land Claims Agreement, og Makkivik Corporation i Canada er andre eksempler. Inddragelse gennem foreninger som KNAPK og de selvstyreejede virksomheder i Grønland er andre eksempler. I Lapland kunne det omfatte Sámi hyrder og Siidas kollektiver. Ejerskab er af afgørende betydning i casestudier, men uanset forskelle er disse virksomheder folkeejede. Formelt ejerskab indebærer, at ejeren deltager som lokale interessenter. Derfor skal de oprindelige folks ejendomsret opfylde to kriterier: 1) Virksomhedernes aktiver udnyttes i de oprindelige folks interesse og 2) Den effektive disposition over aktiverne, ejerskabsobjektet tilhører de lokale og regionale lokale befolkninger. Det er ikke ejerne og en bureaukratisk og teknokratisk elite, der har ansvaret, det er lokale interessenter, leverandører, forbrugere og medarbejdere med interesse i virksomhedernes drift, der har kontrollen.

Pelle Dragsted: Nordisk Socialisme - på vej mod en demokratisk økonomi

Dragsteds afsluttende strategier i bogen anviser nogle startbaner for en udvikling, hvor praksis skal have forrangen. Ingen kan i dag sige, hvordan udviklingen fremover vil gå, men uden visionær ideologi kommer vi ingen vegne i praksis.

Som alle gode bøger efterlader Dragsted læseren med en masse tanker og ideer. Sådan skal det være. Der er behov for at tænke store tanker midt i de mange enkeltsagers tyranni, der præger den identitetspolitiske del af venstrefløjen i dag.

Den store debat, socialismekontroversen genoplives med Dragsteds bog. Plan-markedsdebatten, kritikken af den tidligere ”virkeliggjorte socialisme” i Østeuropa, der i virkeligheden ikke var socialisme men Etatisme, begrebet Samfundseje, det spirende erhvervsdemokrati indenfor rammerne af det kapitalistiske samfund og strategidiskussionen. Det er der alt sammen - det er nu, der skal tænkes spændende og nye tanker, det er nu der skal skabes viden på grundlag af videnskabelighed og studier, fremfor indholdsløse sætninger og letkøbte holdninger i telegramstil på facebook.     

Konference på AAU d. 27/5 2021

Den 27/5 afholdt Aalborg University Business School og Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet en konference med deltagelse af politikerne Bertel Haarder fra Venstre og Victoria Velasquez, enhedslisten. Endvidere deltog eksperter og forfattere i arrangementet.  

 

Nostradamus spøger hos CEPOS

Jeg skal love for at direktør Martin Ågerup fra den bedsteborgerlige tænketank ”Center for Politiske Studier (CEPOS)” er ude med riven i et blogindlæg d. 1/5 20 om den såkaldte totalitære socialist Thomas Piketti. CEPOS forsøger ofte at fremstille sine ”analyser” som videnskab, selvom det er indlysende for enhver objektiv iagttager, at vi her har med de sædvanlige neoklassiske papirkugler afskudt fra kanonportene på hans majestæts skib HMS Enfoldigheden at gøre (https://cepos.dk/debat/den-totalitaere-socialist/#).

Som Paul Krugman er jeg ikke selv voldsomt betaget af Pikettis empiriske værk. Når Ågerup hævder, at Piketti alligevel er Marxist, og at han kan sidestilles med den milepæl i den menneskelige tænknings historie, ”Kapitalen” var, er dette voldsomt misvisende. Der er metodisk set intet nyt i Pikettis bog ”Kapitalen i det 21. århundrede”; der er ikke tale om et paradigmeskift - Krugman har ret, hvis han i Ågerups oversættelse siger, at bogen ”er noget af en skuffelse”. ”Skuffelsen for den tænkende del af venstrefløjen vil netop bunde i, at Piketty end ikke forsøger at levere et indspark til politisk økonomi, som økonomer kan tage alvorligt.” 

Martin Ågerup tager igen, hvem ved for hvilken gang, de ideologiske skyklapper på i den lyksalige tro, at nu har han rigtigt fået taget en af disse forbandede marxister ved vingebenet. Hans kritik af Pikettis empirisme demonstrerer kun det sædvanlige, når borgerlige økonomer skal gøre sig kloge på noget, de ikke ved noget om. Ågerup skriver et sted, at Pikettis bog er købt af mange men læst af få. Han påstår uden kildeangivelse, at der findes en analyse, der har vist, at læsere af Kindle-versionen typisk ikke er nået længere end til side 26 ud af bogens 700 sider. Så Pikettis værk skulle angiveligt være blandt en af de mindst læste bøger i verden.

Man turde vel her forvente at en mand som Ågerup, der gør sig klog på marxisme og socialistisk ideologi, selv har læst den omfangsrige venstrefløjslitteratur, der er påkrævet for, at man som han kan gå rundt som en sand kender af marxisme og socialisme. Har han, som sit sikkert borgerlige idol J.A. Schumpeter virkeligt studeret kilder, der vil fylde hans borgerlige hjernekasse med væmmelse. Har han læst Capitalism, Socialism and Democracy”? Har han læst Kapitalen, og nu vi er i gang ”Grundrids” til samme? Har han læst Engels ”Anti Dühring” og ”Socialismens Udvikling fra Utopi til Videnskab”? Har han læst imperialismeteorierne og Rosa Luxemburgs værk om kapitalens akkumulation, Lenins værker, nyere afhængighedsteorier, De britiske lavssocialister (Cole), libertære socialister, Lasalle, Bernstein, Proudhon, Bakunin, Anarkosyndikalisterne, Gramsci, og i nyere tid Mandel, Horvat, Kardelj, Lange, den polske skole, Heller, Wolf, Harvey, Harman etc. etc. - jeg skal beklage, at jeg ikke får alle med, det ville fylde for meget, men jeg er ganske overbevist om, at borgerlige økonomer ikke har gjort som vi, der måtte tyre neoklassiske undervisningsplaner igennem på CBS i 80’erne, selvom vi fagkritisk set anså det som gedigent uproduktivt vrøvl. Borgerlige økonomer, der som Schumpeter har gidet at læse modpartens omfangsrige bidrag, er meget få. De "dovne" der ikke gider at læse modparten repræsenterer en utilstedeligt ignorantadfærd og mangel på almen videnskabelig dannelse  

I et særligt afsnit under overskriften ”Deltager-socialisme – gammel vin på nye flaske” - mon ikke han mente ”flasker”, Går Ågerup helt galt i byen, når han skal forklare sin modstand mod at skabe et demokratisk erhvervsliv. Han bryder sig ikke om, at Piketty angiveligt skulle forsøge at sælge sin ”deltagersocialisme” ved at referere til Tyskland og Skandinavien, ”hvor medarbejderne har ret til at vælge repræsentanter til bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde”. I Tyskland er det faktiske sådan, at de ansatte kan vælge virksomhedsråd, hvad Ågerup ikke får med - I Danmark er bestyrelsesrepræsentation forbeholdt et mindretal. At man skulle ønske sig et virksomhedsdemokrati ved at give medarbejderne et flertal i bestyrelsen skulle angiveligt lede til en situation, hvor virksomheder kan få svært ved at skaffe sig kapital, lade sig opkøbe, fusionere osv., fordi ingen andre end medarbejderne kan have kontrollen over virksomheden. Nu er det jo altså for det første sådan, at en professionel ledelse med en deltagerstyret ledelsesfilosofi ser deres bedste interesse tjent af medarbejderne, mens medarbejderne omvendt ser deres bedste interesse tjent af en dygtig professionel ledelse. Det viser al erfaring fra den empiriske forskning i medarbejderejede virksomheder og deltagerstyrede ledelsesformer. I hundredvis af studier de sidste 80 til 90 år viser det samme igen og igen. Når medarbejderne deltager i beslutningsprocesserne, skaber det en øget motivation og en øget produktivitet, det skaber bedre resultater på bundlinjen, virksomheden har en længere levetid, man er i stand til at betale højere lønninger og skabe bedre arbejdsforhold. Hvordan i al verden skulle det kunne lede til ”at man kan få svært ved at skaffe sig kapital, lade sig opkøbe, fusionere osv., fordi ingen andre end medarbejderne kan have kontrollen over virksomheden”? I lyset af hvad jeg allerede har sagt forsvinder den professionelle ledelse naturligvis ikke i en virksomhed styret af de ansatte. Hvad der er tilbage - traditionelle ejere - vil disse sikkert forsvinde - dette begræder Ågerup åbenbart, men med teknokratiske organisationsformer er der næppe mange, der vil betragte fraværet af enkelte majoritetsejere som det store tab. De møder op til en generalforsamling og er kun interesseret i deres afkast. I mellemtiden er det alligevel medarbejdere - herunder den professionelle ledelse, der også er medarbejdere - der kører virksomheden

Ågerup udtaler sig skråsikkert om, at demokratiske erhvervsvirksomheder skulle få vanskeligt ved at skaffe sig midler til investeringer fra andre end medarbejderne selv. Når man læser den slags, kan man kun ønske sig at man har to hoveder at tage sig til. Er Ågerup overhovedet ikke bekendt med begrebet ”det revolverende finansieringskredsløb”. Den amerikanske økonom Jaroslav Vanek (1930 - 2017) skriver i flere af sine værker om den medarbejderstyrede markedsøkonomi, at den slags kan løses ved en fond med oprindelig kapital, der er til rådighed for medarbejderstyrede virksomheder. Man udlåner disse midler til en række virksomheder, der forrenter og tilbagebetaler de lån, der stilles til rådighed. Fondens løbende finansiering, den kapital der akkumuleres, vil efterhånden overstige startkapitalen, hvilket på sin side giver øgede kreditmuligheder. Indskydere i fonden er private, organisationer, andre fondsdannelser eller det offentlige.  De oprindelige indskydere tildeles enten obligationer eller B-aktier. De kan med andre ord som i tilfældet med andre værdipapirer, uden at dette giver kontrol i virksomheden, realisere gevinster.       

Jamen så er der lige den gamle historie om konen med æggene. ”Det giver imidlertid en meget stor risikoeksponering både at have sit job og sin formue i samme virksomhed. Går den ned, står man pludselig både uden indkomst og uden formue. Og det skaber i øvrigt ikke den ønskede lighed”, siger Ågerup. Man kan uvægerligt ikke lade være med at tænke på, at det Schumpeter kaldte det vitale ejerskab, ejerskabet til en bygning, maskiner - hele virksomheden - det man er parat til at dø på trapperne for, fordi det er ens eget - det har netop at gøre med den enkelte ejer eller familien, der i stedet for aktier og risikospredning ikke vil dele dette ejerskab med andre. Hvad er egentligt forskellen på denne virksomhed, hvor alle æggene samles i en kurv og en virksomhed ejet af de ansatte i fællesskab, hvor risikokoncentrationen er langt lavere end for den enkelte entreprenante ejer.  

Ågerup ender som en gammel halvblind Nostradamus, når han påstår, at et forventelige forløb for en medarbejderejet virksomhed vil ende med, at man ikke kan skaffe sig kapital til investeringer, og at dette vil lede til statsdrift. Men staten behøver overhovedet ikke at deltage i den slags virksomheder - jeg anbefaler Ågerup at sætte sig ind i Mondragon-kooperativernes historie som et eksempel på total selvforvaltning uden statslig indblanding. Ågerups angstpsykose, når det kommer til staten, får ham til at hive den gamle kommunist-forskrækkede kanin op af hatten. Det er ganske vidst, Ågerup kan forudsige, at vi vil bevæge os i retning af et traditionelt socialistisk scenarie i stil med Østeuropa før Murens fald eller Venezuela under Chávez. Man kan som bekendt ikke sammenligne pærer og æbler - den slags sammenligninger er uvidenskabeligt nonsens; Venezuela eller Rusland er ikke Danmark. Sammenlignede analyse kræver, at det man sammenligner, er ens. Man kan ikke sammenligne sicilianske olivenplukkeres økonomi med en højt uddannet dansk landmands økonomi!

Jeg misunder ikke Ågerups triste rolle som ignoranten, der med djævlens vold og magt skal gøre sig klog på noget han ikke ved meget om. Det er CEPOS magtpåliggende at nedgøre en tanke, der har en bred appel. Vi har et politisk demokrati, ja endda et social demokrati, men demokratiet stopper mestendels ved indgangsdøren til virksomheden - bag disse funklende glasdøre hersker der med hovedaftalens § 4 fortsat et despoti. Når vi ser bort fra CEPOS nyliberale papirtigre, kunne man med god ret spørge: Hvem har noget imod, at vi får et totalt demokrati i det danske samfund?

Arbejdspladsdemokrati med professor (em) Richard D. Wolff

professor Richard D. Wolf

Programmet "Economic Update" med professor (em) Richard D. Wolff  er et ugentligt nationalt amerikansk program produceret af "Democracy at Work", hvor Wolf er vært. Programmet tager komplekse økonomiske spørgsmål op og giver lytterne information om ikke kun at analysere deres egen økonomiske situation, men økonomien helhed. Ud over at fokusere kritisk på de økonomiske dimensioner i hverdagen - lønninger, job, skatter, gæld, renter, priser og profitter - udforsker programmet også løsninger på den kapitalistiske økonomis problemer, herunder alternative måder at organisere indkomstfordeling, formuefordeling og distribution af varerne og tjenester på. 
 
Arbejdspladsdemokrati er en nonprofit organisation i USA, der på et marxistisk grundlag er fortaler for arbejderkooperativer og demokratiske arbejdspladser som en nøglevej til et andet, stærkere, demokratisk økonomisk system. programmerne udsendes hver uge fra et team af arbejdere. 
 

Anmeldelse af anmelder Heidi Holmetoft Hansen 😀

Det er en gave til enhver forfatter, når han støder ind i en professionel anmelder, der demonstrerer stor indsigt og evne til at inspirere, så selv forfatteren kan se nye vinklinger og potentialer på den historie vedkommende har affattet. Dette er den positive side af medaljen, for hvis jeg må have lov til at være lidt ”personlig”, er der desværre også vildskud fra selvbestaltede smagsdommere som Heidi Holmetoft Hansen. Hun begår anmeldelser på en amatøristisk internetportal ”Din Boganmelder”. Bagsiden af medaljen er især repræsenteret ved litterære mundskænke som Heidi Holmetoft Hansen. 

Din boganmelder

(Illustration: W. Glud, 1939)

Seneste nyt: Jeg forsøgte at læggge artiklen om Heidi Toftegård Hansen op på "Din boganmelder" som en kommentar til hendes ubehjælpsomme ameldelse. Man slettede omgående mit indlæg. Dette bekræfter mine værste anelser. "Din boganmelder" synes åbenbart, at det er i orden at dæmonisere og fordreje indholdet af forfatteres værker, mens man ikke hilser demokratisk debat om fordrejningerne velkomne. Beklageligvist siger den slags alt om, hvor seriøs denne webside er - jeg skal hermed opfordre læsere til at se siden som det den er - et forum for useriøse og uprofessionelle anmeldelser, hvor det skorter på velvilje til at bringe en berigtigelse og indrømme en fejltagelse! 

Plan eller marked set i lyset af Corona-krisen

Coronakrisen er ikke bare en pandemisk krise. Den har en aflægger - den paniske klamren sig til den frie markedsøkonomi. Behovet for økonomisk planlægning er presserende.

Forskning i demokratiseret økonomi og demokratiske virksomheder

Central litteratur plus egne bidrag.

http://www.gormwinther51.dk/432104490

Mellemgaards forlag: http://mellemgaard.dk/product/dansker-luk-doeren-forsigtigt-efter-dig-1552/


http://sermitsiaq.ag/kolonialismen-lever-i-bedste-velgaende

Bogen udkom 16 december 2016

Medejer af Andreas Pinstrup Jørgensen

Medejer

Kunsten at overhale konkurrenter gennem demokratisk ejerskab

 

Medejer tager fat i ejerskabets betydning for virksomheders evne til at klare sig. Andreas Pinstrup Jørgensen tager læseren med på en rejse rundt til en række af Europas medarbejderejede virksomheder. I en blanding af analyser og personlige møder med ledere og medarbejdere kommer man bag om styrker og udfordringer ved forskellige former for medarbejdereje. Fælles for alle er, at medeje generelt bidrager til større produktivitet og stabilitet, bedre økonomi og en helt særlig entreprenørånd.

https://www.gyldendal.dk/produkter/andreas-pinstrup-jørgensen/medejer-46926/hæftet-9788702254112

 Anmeldelse.

Comparative Economic System Analysis in Northern Regional Economies

Abstract: This article introduces a comparative approach to an analysis of economic systems by the use of the most comprehensive and coherent data available.

Isfiskeri Sisimiut, Grønland 1984 (Foto Thomas Nielsen)

European Federation of Employee Share Ownership

Konference European Federation of Employee Share Ownership, 2001

Bestyrelses- og æresmedlem - European Federation of Employee Share Ownership, Bruxelles 2001 

http://www.efesonline.org/

http://www.efesonline.org/fasuk111.htm

http://www.efesonline.org/fasuk41.htm

 

Åbning af det Det tredje Internationale Polarår i Europaparlamentet, Strasbourg 2007

Short CV:
Professor (em) Aalborg Universitys Business School, Forfatter, Oprindeligt håndværksuddannet i 1972, HF eksamen i 1975, cand. oecon 1981, Ph.D. i 1990 begge fra Aalborg universitet. Arbejder i dag freelance som forsker, forfatter og oversætter af videnskabelige bøger. Tilknyttet som forfatter til http://erhvervsfilosofi.dk/author/gorm/ 2016 – 19, forfatter til bogen ”Dansker luk døren forsigtigt efter dig – polemiske øjeblikke under et tolereret ophold i Grønland”, 2016 og bogen Employee Ownership: A Comparatve Analysis of Growth Performance. Beskikket censor ved folkesundhedsuddannelserne og endvidere ved de politologiske og samfundsfaglige uddannelser.

Midlertidig professoransættelse og projektleder på ekstern bevilling i forbindelse med projektet ’Political Economy of Northern Regional Development (POENOR) med tilknytning til Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet og Institut for miljø, samfund og rumlige forandringer, Roskilde Universitet. Fra 2008 - 2010 professor og projektleder for POENOR-konsortiet under det internationale polarår. Professor og projektleder på ekstern bevilling i forbindelse med POENOR og det internationale polarår ved Institut for Historie, Internationale Studier og Sociale Forhold, AAU 2007-08. Forskningsprofessor i forbindelse med projektet produktivitetsstudier i Grønland og Danmark på eksterne bevillinger fra kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, Grønlands Hjemmestyre (KIIIP), SIKs beskæftigelsesfond og Nuna-fonden 2002 - 05.

Eget konsulentfirma ’agio greenland’ 2002 – 2005.

Ekstern lektor ved institut for Historie, internationale relationer og samfundsforhold, Aalborg Universitet 2005-07. Formand for gruppen ‘Arctic Economies and Sustainable Development’ under International Cooperation on Arctic Research Planning (ICARP II) fra 2006. Ekstern underviser i ’udviklingsforestillinger i Grønland’ ved center for Arktisk teknologi 2002-05, projektleder den grønlandske del af den danske magtudredning 2000-02, projektleder vestnordisk arbejdsmarkedsforskning 2000-01. Medlem af Grønlands Statistiks bestyrelse 2001-03, deltager i den grønlandske selvstyrekommissions arbejdsgruppe for erhverv og økonomi 2000-01. Bestyrelsesmedlem og ’honorary member’ af European Federation of Employee Share Ownership fra 1998. Underviser ved Circumpolar Social Sciences Ph:D networks kurser i Alaska 2000 og I Rusland 2001. Professor i økonomi og politik ved Grønlands Universitet 1999 – 2002, Institutleder og universitetsrådsmedlem samme sted.

Forskningslektor og lektoransat ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet 1994-99. Fulbrightstipendiat ved Washington delstatsprogram Dept. Of Community, Trade and Development, programmet for ‘employee ownership’ I 1994. Deltagelse I ekspertgruppe nedsat af europæiske universiteter (CRE) med henblik på etablering af curricula på bosniske universiteter 1997-99. Seniorforsker ved projektet ”Økologi og Energi”, Institut for Samfundsudvikling og planlægning AAU, 1995 – 1996.

Adjunkt i Nationaløkonomi ved handelshøjskolen i København 1989-1992. Stipendiat og gæsteforsker ved Dept. of Economics Cornell Universitet Ithaca New York finansieret af American Council of Learned Societies og det samfundsvidenskabelige forskningsråd 1990-91. kandidatstipendiat med tilknytning til grønlandsprojektet, Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet 1983 – 86. Konstitueret i tidsbegrænsede adjunktstillinger 1986-88. Forskeruddannelse finansieret af SSF ved Dept. of Economics, Cornell Universitet, 1984. Kursusleder og underviser på inter-university of postgraduate studies I Dubrovnik 1983 – 1990 og 1994-99.

Mangeårig projektstøtte fra bl.a. Statens Samfundsvidenskabelige forskningsråd, Nordisk ministerråd, kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, Råstofkontoret under Grønlands Hjemmestyre, KIIIP, SID og energiministeriet. Forfatter til bøger og artikler om økonomisk teori om komparative systemer, planlægning, medarbejderstyrede virksomheder, endvidere teoretisk/empirisk om den grønlandske økonomi Arktiske regioners udvikling, den jugoslaviske økonomi, medarbejderaktieordninger i USA og kooperative virksomhedsformer. Gæsteredaktør for med Grønlandstemaer i tidsskriftet samfundsøkonomen, 1986, 1994, 1998 og 2007. Forskningsformidling i aviser, tidsskrifter, radio og TV. 2003-05 fast ugentlig klummeskribent i den grønlandske avis ’atuagagdliutit’. Fra 2008 kronikør ved samme avis i perioderne med landstingssamlinger. Pier reviewer og redaktør af bøger og tidsskrifter.


google-site-verification: google9a1a8715f85fee24.html

Gorm Winther

Ophavsret

Indlæg og kommentarer er velkomne. Anonyme og injurierende indlæg modtages ikke.  jeg må derfor kende dit fornavn og efternavn din titel og din beskæftigelse samt din postadresse. Disse oplysninger behandles fortroligt. Hvis ikke jeg kender dig skal jeg kunne tjekke at du ikke er en anden end den du giver dig ud for at være .

 

Dine fakta skal helst være i orden. indflet gerne hyperlink til dine kilder, eller lav henvisninger så jeg kan undersøge fremsatte påstande.

 

 

Kopiering fra denne hjemmeside (inkluderer samtlige tekster) må kun finde sted fra personer, institutioner eller virksomheder, der følger reglerne fra Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Plagiat uden kildeanvisning eller en krænkelse af ophavsretten er ulovligt.