Eik Dahl Bidstrup KRIFAS formand

Med venlig hilsen til Eik Dahl Bidstrup formand for den såkaldte kristelige fagbevægelse, der i sin ledelse er repræsenteret ved en række højreorienterede fundamentalistiske kristne medlemmer af forskellige religiøse sekter som f.eks. pinsebevægelsen, apolstolsk kirke, indre mission og andre. At man skummelt skjuler dette for sine medlemmer er en ting. Noget andet er at de forsøger at hindre kritikere i at ytre sig. De er imod homoseksuele ægteskaber og de præker puritanisme og askese med krav om at sex kun kan praktiseres indenfor ægteskabet.  Det seneste jeg efter en debat med Bidstrup har været udsat for fra dette galleri af næstekærlige venlige mennesker er, at de har forsøgt miskreditere mig på mit institut. De går med andre ord ikke af vejen for at forsøge at overtræde grundlovens paragraf om ytringsfrihed, for de håber selvfølgeligt på, at de kan få lukket munden på mig ved at klage. Jeg må med sorg meddele, at disse fundamentalistiske religiøse meningsterrorister ikke vil få held med deres subversive lyssky aktiviteter. Måske vil det være en ide at lægge biblen til side og erstatte den med Karl Marx 's religionskritik. Som den hvidskæggede sagde det i sin "Indledning til kritik af den hegelske retsfilosofi" er den "religiøse lidelse på en og samme tid udtryk for en reel lidelse, og en protest imod denne.... Religion er folkets opium". Når religion er en nødvendig opium for masserne, skyldes det, det samfund, som de kristelige nyliberale ønsker at genrejse. Midt i den elendighed der følger af, at man har fået ødelagt den fagbevægelse, der i flere generationer har skaffet sine medlemmer ordentlig løn- og arbejdsforhold, kan den betrængte altid få lidt lindring for smerten, fremmedgørelsen og udnyttelsen som den frie markedsøkonomi påfører dem. Fusentasterier om et bedre liv i himmelen skal tjene til at få masserne til at glemme en rå Manchesterkapitalisme, for har man sin Gud glemmer man sit elendige jordeliv - det er godt vi har folk som Eik og KRIFA, der med smarte salgsmetoder ifølge nogle kilder stikker hænderne dybt ned i "kundernes" - undskyld medlemmernes lommer. Må Eiks Gud være med ham, selvfølgeligt afhængigt af hvilken sekt, det er, han nu tilhører; for ifølge egne udsagn skifter han mellem de fundamentalistiske sekter - man må håbe at det ikke sker så ofte som når vi andre skifter underbukser.

https://www.avisen.dk/ekspert-om-gule-fagforeninger-forretninger-der-snyl_455006.aspx 

https://piopio.dk/krifa-pinsekirke-indre-mission-og-anti-folkekirke 

https://piopio.dk/ingen-tal-fra-de-gule

https://www.avisen.dk/topposter-i-fagforening-gaar-til-hoejrekristne_249397.aspx 

https://www.avisen.dk/forsker-kristelige-gaar-en-svaer-tid-i-moede_273825.aspx

 

Nostradamus spøger hos CEPOS

Jeg skal love for at direktør Martin Ågerup fra den bedsteborgerlige tænketank ”Center for Politiske Studier (CEPOS)” er ude med riven i et blogindlæg d. 1/5 20 om den såkaldte totalitære socialist Thomas Piketti. CEPOS forsøger ofte at fremstille sine ”analyser” som videnskab, selvom det er indlysende for enhver objektiv iagttager, at vi her har med de sædvanlige neoklassiske papirkugler afskudt fra kanonportene på hans majestæts skib HMS Enfoldigheden at gøre (https://cepos.dk/debat/den-totalitaere-socialist/#).

Som Paul Krugman er jeg ikke selv voldsomt betaget af Pikettis empiriske værk. Når Ågerup hævder, at Piketti alligevel er Marxist, og at han kan sidestilles med den milepæl i den menneskelige tænknings historie, ”Kapitalen” var, er dette voldsomt misvisende. Der er metodisk set intet nyt i Pikettis bog ”Kapitalen i det 21. århundrede”; der er ikke tale om et paradigmeskift - Krugman har ret, hvis han i Ågerups oversættelse siger, at bogen ”er noget af en skuffelse”. ”Skuffelsen for den tænkende del af venstrefløjen vil netop bunde i, at Piketty end ikke forsøger at levere et indspark til politisk økonomi, som økonomer kan tage alvorligt.” 

Martin Ågerup tager igen, hvem ved for hvilken gang, de ideologiske skyklapper på i den lyksalige tro, at nu har han rigtigt fået taget en af disse forbandede marxister ved vingebenet. Hans kritik af Pikettis empirisme demonstrerer kun det sædvanlige, når borgerlige økonomer skal gøre sig kloge på noget, de ikke ved noget om. Ågerup skriver et sted, at Pikettis bog er købt af mange men læst af få. Han påstår uden kildeangivelse, at der findes en analyse, der har vist, at læsere af Kindle-versionen typisk ikke er nået længere end til side 26 ud af bogens 700 sider. Så Pikettis værk skulle angiveligt være blandt en af de mindst læste bøger i verden.

Man turde vel her forvente at en mand som Ågerup, der gør sig klog på marxisme og socialistisk ideologi, selv har læst den omfangsrige venstrefløjslitteratur, der er påkrævet for, at man som han kan gå rundt som en sand kender af marxisme og socialisme. Har han, som sit sikkert borgerlige idol J.A. Schumpeter virkeligt studeret kilder, der vil fylde hans borgerlige hjernekasse med væmmelse. Har han læst Capitalism, Socialism and Democracy”? Har han læst Kapitalen, og nu vi er i gang ”Grundrids” til samme? Har han læst Engels ”Anti Dühring” og ”Socialismens Udvikling fra Utopi til Videnskab”? Har han læst imperialismeteorierne og Rosa Luxemburgs værk om kapitalens akkumulation, Lenins værker, nyere afhængighedsteorier, De britiske lavssocialister (Cole), libertære socialister, Lasalle, Bernstein, Proudhon, Bakunin, Anarkosyndikalisterne, Gramsci, og i nyere tid Mandel, Horvat, Kardelj, Lange, den polske skole, Heller, Wolf, Harvey, Harman etc. etc. - jeg skal beklage, at jeg ikke får alle med, det ville fylde for meget, men jeg er ganske overbevist om, at borgerlige økonomer ikke har gjort som vi, der måtte tyre neoklassiske undervisningsplaner igennem på CBS i 80’erne, selvom vi fagkritisk set anså det som gedigent uproduktivt vrøvl. Borgerlige økonomer, der som Schumpeter har gidet at læse modpartens omfangsrige bidrag, er meget få. De "dovne" der ikke gider at læse modparten repræsenterer en utilstedeligt ignorantadfærd og mangel på almen videnskabelig dannelse  

I et særligt afsnit under overskriften ”Deltager-socialisme – gammel vin på nye flaske” - mon ikke han mente ”flasker”, Går Ågerup helt galt i byen, når han skal forklare sin modstand mod at skabe et demokratisk erhvervsliv. Han bryder sig ikke om, at Piketty angiveligt skulle forsøge at sælge sin ”deltagersocialisme” ved at referere til Tyskland og Skandinavien, ”hvor medarbejderne har ret til at vælge repræsentanter til bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde”. I Tyskland er det faktiske sådan, at de ansatte kan vælge virksomhedsråd, hvad Ågerup ikke får med - I Danmark er bestyrelsesrepræsentation forbeholdt et mindretal. At man skulle ønske sig et virksomhedsdemokrati ved at give medarbejderne et flertal i bestyrelsen skulle angiveligt lede til en situation, hvor virksomheder kan få svært ved at skaffe sig kapital, lade sig opkøbe, fusionere osv., fordi ingen andre end medarbejderne kan have kontrollen over virksomheden. Nu er det jo altså for det første sådan, at en professionel ledelse med en deltagerstyret ledelsesfilosofi ser deres bedste interesse tjent af medarbejderne, mens medarbejderne omvendt ser deres bedste interesse tjent af en dygtig professionel ledelse. Det viser al erfaring fra den empiriske forskning i medarbejderejede virksomheder og deltagerstyrede ledelsesformer. I hundredvis af studier de sidste 80 til 90 år viser det samme igen og igen. Når medarbejderne deltager i beslutningsprocesserne, skaber det en øget motivation og en øget produktivitet, det skaber bedre resultater på bundlinjen, virksomheden har en længere levetid, man er i stand til at betale højere lønninger og skabe bedre arbejdsforhold. Hvordan i al verden skulle det kunne lede til ”at man kan få svært ved at skaffe sig kapital, lade sig opkøbe, fusionere osv., fordi ingen andre end medarbejderne kan have kontrollen over virksomheden”? I lyset af hvad jeg allerede har sagt forsvinder den professionelle ledelse naturligvis ikke i en virksomhed styret af de ansatte. Hvad der er tilbage - traditionelle ejere - vil disse sikkert forsvinde - dette begræder Ågerup åbenbart, men med teknokratiske organisationsformer er der næppe mange, der vil betragte fraværet af enkelte majoritetsejere som det store tab. De møder op til en generalforsamling og er kun interesseret i deres afkast. I mellemtiden er det alligevel medarbejdere - herunder den professionelle ledelse, der også er medarbejdere - der kører virksomheden

Ågerup udtaler sig skråsikkert om, at demokratiske erhvervsvirksomheder skulle få vanskeligt ved at skaffe sig midler til investeringer fra andre end medarbejderne selv. Når man læser den slags, kan man kun ønske sig at man har to hoveder at tage sig til. Er Ågerup overhovedet ikke bekendt med begrebet ”det revolverende finansieringskredsløb”. Den amerikanske økonom Jaroslav Vanek (1930 - 2017) skriver i flere af sine værker om den medarbejderstyrede markedsøkonomi, at den slags kan løses ved en fond med oprindelig kapital, der er til rådighed for medarbejderstyrede virksomheder. Man udlåner disse midler til en række virksomheder, der forrenter og tilbagebetaler de lån, der stilles til rådighed. Fondens løbende finansiering, den kapital der akkumuleres, vil efterhånden overstige startkapitalen, hvilket på sin side giver øgede kreditmuligheder. Indskydere i fonden er private, organisationer, andre fondsdannelser eller det offentlige.  De oprindelige indskydere tildeles enten obligationer eller B-aktier. De kan med andre ord som i tilfældet med andre værdipapirer, uden at dette giver kontrol i virksomheden, realisere gevinster.       

Jamen så er der lige den gamle historie om konen med æggene. ”Det giver imidlertid en meget stor risikoeksponering både at have sit job og sin formue i samme virksomhed. Går den ned, står man pludselig både uden indkomst og uden formue. Og det skaber i øvrigt ikke den ønskede lighed”, siger Ågerup. Man kan uvægerligt ikke lade være med at tænke på, at det Schumpeter kaldte det vitale ejerskab, ejerskabet til en bygning, maskiner - hele virksomheden - det man er parat til at dø på trapperne for, fordi det er ens eget - det har netop at gøre med den enkelte ejer eller familien, der i stedet for aktier og risikospredning ikke vil dele dette ejerskab med andre. Hvad er egentligt forskellen på denne virksomhed, hvor alle æggene samles i en kurv og en virksomhed ejet af de ansatte i fællesskab, hvor risikokoncentrationen er langt lavere end for den enkelte entreprenante ejer.  

Ågerup ender som en gammel halvblind Nostradamus, når han påstår, at et forventelige forløb for en medarbejderejet virksomhed vil ende med, at man ikke kan skaffe sig kapital til investeringer, og at dette vil lede til statsdrift. Men staten behøver overhovedet ikke at deltage i den slags virksomheder - jeg anbefaler Ågerup at sætte sig ind i Mondragon-kooperativernes historie som et eksempel på total selvforvaltning uden statslig indblanding. Ågerups angstpsykose, når det kommer til staten, får ham til at hive den gamle kommunist-forskrækkede kanin op af hatten. Det er ganske vidst, Ågerup kan forudsige, at vi vil bevæge os i retning af et traditionelt socialistisk scenarie i stil med Østeuropa før Murens fald eller Venezuela under Chávez. Man kan som bekendt ikke sammenligne pærer og æbler - den slags sammenligninger er uvidenskabeligt nonsens; Venezuela eller Rusland er ikke Danmark. Sammenlignede analyse kræver, at det man sammenligner, er ens. Man kan ikke sammenligne sicilianske olivenplukkeres økonomi med en højt uddannet dansk landmands økonomi!

Jeg misunder ikke Ågerups triste rolle som ignoranten, der med djævlens vold og magt skal gøre sig klog på noget han ikke ved meget om. Det er CEPOS magtpåliggende at nedgøre en tanke, der har en bred appel. Vi har et politisk demokrati, ja endda et social demokrati, men demokratiet stopper mestendels ved indgangsdøren til virksomheden - bag disse funklende glasdøre hersker der med hovedaftalens § 4 fortsat et despoti. Når vi ser bort fra CEPOS nyliberale papirtigre, kunne man med god ret spørge: Hvem har noget imod, at vi får et totalt demokrati i det danske samfund?

Arbejdspladsdemokrati med professor (em) Richard D. Wolff

professor Richard D. Wolf

Programmet "Economic Update" med professor (em) Richard D. Wolff  er et ugentligt nationalt amerikansk program produceret af "Democracy at Work", hvor Wolf er vært. Programmet tager komplekse økonomiske spørgsmål op og giver lytterne information om ikke kun at analysere deres egen økonomiske situation, men økonomien helhed. Ud over at fokusere kritisk på de økonomiske dimensioner i hverdagen - lønninger, job, skatter, gæld, renter, priser og profitter - udforsker programmet også løsninger på den kapitalistiske økonomis problemer, herunder alternative måder at organisere indkomstfordeling, formuefordeling og distribution af varerne og tjenester på. 
 
Arbejdspladsdemokrati er en nonprofit organisation i USA, der på et marxistisk grundlag er fortaler for arbejderkooperativer og demokratiske arbejdspladser som en nøglevej til et andet, stærkere, demokratisk økonomisk system. programmerne udsendes hver uge fra et team af arbejdere. 
 

Den demokratiske fremtidsøkonomi

Kilde: https://stock.adobe.com/

Finanslovsvedtagelsen og regeringens politik omkring fremme af erhvervsdemokratiske virksomheder er en skelsættende og historisk beslutning, der kan medvirke til styrke dansk økonomi gennem etableringen af en tredje sektor baseret medarbejdernes deltagelse i virksomhedernes beslutninger og finansiering. Da jeg fredag d. 11/3 dette år overværede en debat om et beslutningsforslag fremsat af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, måtte jeg uvægerligt knibe mig selv i armen. I dag er vi tæt på en bred enighed på tværs af partierne om det formålstjenlige i at opmuntre til dannelsen af flere af disse virksomheder.

De økonomiske fordele ved at styrke medarbejderdeltagelsen i virksomhedens drift og finansiering er der blandt langt de fleste erhvervsforskere en voksende erkendelse af. I forbindelse med mit samarbejde med min mangeårige mentor den nu afdøde Professor Jaroslav Vanek fra programmet for medarbejderdeltagelse og medarbejderstyrede systemer ved Cornell Universitet i New York, så jeg første gang hans teori. Ifølge Vanek er den medarbejderstyrede virksomheds komparative fordele forbundet med dels overskudsdeling dels den socialpsykologiske effekt. Sammenlignet med enten traditionelle privatdrevne selskaber eller statsdrevne selskaber har den demokratiske ledelsesform de fordele, at medarbejdere trives bedre i arbejdslivet, ligesom den relativ højere indkomst - løn plus en andel i overskuddet - spiller ind. Den enkelte medarbejders ydelse i det daglige er bestemt af antallet af effektive arbejdstimer, kvaliteten af det udførte arbejde samt produktiviteten. Ved sammenligninger ligger disse højere i demokratiske erhvervsvirksomheder end i traditionelle og statsdrevne virksomheder, hvor man må slås med fremmedgjorte holdninger til arbejdet, unddragelse, lav tillid, en lav produktivitet og en manglende lyst til at tænke innovativt. I den demokratiske erhvervsvirksomhed ophører modsætningerne. Ledelsen ser sin bedste interesse tjent af medarbejderne og omvendt ser medarbejderne sin bedste interesse tjent af ledelsen. Arbejdskonflikter er i mindre grad til stede i denne konsensussøgende organisation,

Og talrige forskningsresultater har i en sjælden grad dokumenteret dette. Lige siden de legendariske Hawthorne-eksperimenter på General Electric har det ene forskningsprojekt efter det andet med vidt forskellige metoder vist, at medarbejderdeltagelse i beslutninger, kooperative driftsformer og demokratiserede ledelsesformer har en positiv effekt. Blot det at medarbejdere, mens Hawthorne-eksperimentet stod på, blev observeret, og havde indflydelse på deres arbejdssituation samt det, at man viste medarbejderne opmærksomhed, var nok til, at man så en positiv produktivitetseffekt. Siden da har i hundredvis af studier demonstreret den positive effekt af en demokratisering af arbejdslivet. Analyse i 60’erne af erfaringer med arbejdspladsdemokrati viste, at både trivslen i arbejdslivet og den økonomiske effektivitet forøges bemærkelsesværdigt. I 70’erne, da vi så en ny bølge af dannelsen af medarbejderejede og kooperative virksomheder internationalt, var tendensen den samme mht. sammenlignede studier af demokratiske virksomheder og traditionelle virksomheder - konkurrencemæssigt set klarer den demokratiske virksomhed sig bedre, når det kommer til variabler som sygefravær, beskæftigelsen, finansielle data, vækst og produktivitet. Siden 80’ere har mange - rigtigt mange studier - af medarbejderaktieordninger i USA, Canada, Japan og EU vist den samme tendens. I USA antyder de fleste resultater, at det ikke er medejet som sådan, der sikrer succeserne. Det er i stedet kombinationen af medejet og medarbejderdeltagelsen i beslutningerne der sikrer, at de medarbejderejede virksomheder klarer sig relativt bedre end traditionelle virksomheder.

Siden 1956 har vi i Baskerlandet set en ubrudt organisatorisk vækst hos de legendariske kooperativer med domicil i byen Mondragon i Baskerlandet. Fra de oprindelige 5 stiftere i hovedsagen den katolske præst Jose Arizmendi alle inspireret af katolske socialdoktriner og til i dag, har vi set en eksplosiv vækst. The Mondragon Corporation har i dag over 80.000 medarbejdere tilknyttet som ejere og ansatte. Koncernen har filialer i over 60 lande og med aktiviteter bredt fordelt over alle brancher - herunder områder vi normalt forbinder med den offentlige sektor (Sundhed, uddannelse, eget universitet, boliger, børnehaver og sociale forhold). Sammenholdt med regionale og nationale data har koncernen til stadighed demonstreret, at man klarer sig bedre i Mondragons mange virksomheder.

At alle disse forskningsresultater med ganske få undtagelser peger i samme retning, antyder en sjælden grad af enstemmighed i erhvervsforskningen. Som Corey Rosen fra den amerikanske interesseorganisation National Center for Employee Ownership i sin tid skrev: ”Forskere er nu enige om, at "sagen er afsluttet", når det kommer til medarbejdereje og virksomhedernes resultater. Konklusioner, der er så konsistente, er meget usædvanlige. Vi kan med sikkerhed sige, at når medarbejdereje og deltagerstyring kombineres, resulterer det i betydelige gevinster. Ejerskab alene har dog i bedste fald kun spredte eller kortvarige resultater”. Direktøren for tænketanken ”Demokratisk Erhverv” Andreas Pinstrup Jørgensen præsenterer lignende tanker i sin nylige bog ”Medejer”, der udkom på Gyldendals forlag.

I en tid, hvor vi blandt økonomer diskuterer en arbejdsfri grundindkomst, får tanken om en spredning af ejendomsretten en anden betydning end det, vi diskuterer ud fra en forudsætning om, at det som følge af medarbejderdeltagelsen handler om at skabe konkurrencedygtige demokratiske gazellevirksomheder. Det var i 1978, at de tre midteroprørere Niels I. Meyer, Kresten Helveg Petersen og Villy Sørensen præsenterede os for borgerlønnen og den fællesejede virksomhed. Som med andelsbevægelsen var ideen om borgerlønnen og den fællesejede virksomhed igen med en lettere omskrivning af Hans Peter Holsts slogan efter krigsnederlaget i 1864 krigen et eksempel på tanken om, at tabte fremtidige arbejdsindkomster ”skal indad vindes”. Dette kan kun ske med andre kilder til indkomst. I robotiseringens og den kunstige intelligens tidsalder skal der igen tænkes nyt, og her er det langsigtede perspektiv uden tvivl spørgsmålet om den fremtidige indkomstdannelse. Danmark bør gå foran igen!

Den amerikanske futurist Kevin Kelly beskriver i sin bog ”The Inevitable” sit ’tecktopia’ – det fuldautomatiserede robotiserede fremtidssamfund. Mønstrene for læring og kognition, informationsstrømmene, kommunikation via skærme, adgang til nettet, deling på nettet, filtrering af informationer, remixing af informationer, interaktion, tracking og søgning på nettet er alle fremtrædelsesformer, der er gensidigt afhængige. Den nye teknologi vil revolutionere den måde, vi i fremtiden vil forbruge, arbejde, lære og kommunikere med hinanden på. Intelligente robotter er ikke bare en maskine, der kræver menneskelig overvågning. Robotter kan selv tænke og udvikle, og indenfor de næste 20-30 år vil kunstig kognition, billige sensorer, maskinel læring og distribueret intelligens kunne erstatte alle job lige fra manuelt arbejde til vidensarbejde. Denne udvikling pågår allerede lige for øjnene af os. Robotter vil ikke alene kunne erstatte samlebåndsarbejdere, de vil erstatte arbejdere i pakhuse, ligesom de kan hente kasser, sortere dem og lægge dem på lastbiler. Høst af frugt og grøntsager vil også kunne klares af robotter. Apoteker vil indføre robotautomatisering, der distribuerer medicin lige så godt som mennesker. Håndværk kan klares af robotter, rengøring af kontorer og skoler overtages af robotter, der kan rengøre gulve og toiletter. Transport på motorvejene kan styres af robotter. Og det, man ikke tror muligt, er, at robotter også kan trænge ind på funktionærernes områder. Ethvert job, der omfatter bunker af papirarbejde, kan overtages af robotter. Ligegyldigt om du er læge, oversætter, redaktør, advokat, arkitekt, journalist eller endda programmør, vil robotter kunne trænge sig ind på dit arbejdsområde.

Når vi ikke længere kan regne med, at den teknologiske udvikling skaber nye jobs, står vi med en robotstyret økonomi fremfor en medarbejderstyret økonomi, hvis ikke vi demokratiserer robotiseringen. Teknologisk arbejdsløshed som beskrevet af den klassiske økonom David Ricardo er for første gang i den økonomiske doktrinhistorie en mulighed. På samme tid må vi erkende, at en befolkning ikke kan leve af luft alene. Den mulighed der tegner sig, er en spredning af ejendomsretten, så værditilvæksten fra det fysiske kapitalapparat maskiner, robotter og den kunstige intelligens er under befolkningens kontrol som demokratisk medeje og det, vi i fremtiden alle skal leve af.

 

Anmeldelse af anmelder Heidi Holmetoft Hansen 😀

Det er en gave til enhver forfatter, når han støder ind i en professionel anmelder, der demonstrerer stor indsigt og evne til at inspirere, så selv forfatteren kan se nye vinklinger og potentialer på den historie vedkommende har affattet. Dette er den positive side af medaljen, for hvis jeg må have lov til at være lidt ”personlig”, er der desværre også vildskud fra selvbestaltede smagsdommere som Heidi Holmetoft Hansen. Hun begår anmeldelser på en amatøristisk internetportal ”Din Boganmelder”. Bagsiden af medaljen er især repræsenteret ved litterære mundskænke som Heidi Holmetoft Hansen. 

Din boganmelder

(Illustration: W. Glud, 1939)

Seneste nyt: Jeg forsøgte at læggge artiklen om Heidi Toftegård Hansen op på "Din boganmelder" som en kommentar til hendes ubehjælpsomme ameldelse. Man slettede omgående mit indlæg. Dette bekræfter mine værste anelser. "Din boganmelder" synes åbenbart, at det er i orden at dæmonisere og fordreje indholdet af forfatteres værker, mens man ikke hilser demokratisk debat om fordrejningerne velkomne. Beklageligvist siger den slags alt om, hvor seriøs denne webside er - jeg skal hermed opfordre læsere til at se siden som det den er - et forum for useriøse og uprofessionelle anmeldelser, hvor det skorter på velvilje til at bringe en berigtigelse og indrømme en fejltagelse! 

Plan eller marked set i lyset af Corona-krisen

Coronakrisen er ikke bare en pandemisk krise. Den har en aflægger - den paniske klamren sig til den frie markedsøkonomi. Behovet for økonomisk planlægning er presserende.

Forskning i demokratiseret økonomi og demokratiske virksomheder

Central litteratur plus egne bidrag.

http://www.gormwinther51.dk/432104490

Mellemgaards forlag: http://mellemgaard.dk/product/dansker-luk-doeren-forsigtigt-efter-dig-1552/


http://sermitsiaq.ag/kolonialismen-lever-i-bedste-velgaende

Bogen udkom 16 december 2016

Medejer af Andreas Pinstrup Jørgensen

Medejer

Kunsten at overhale konkurrenter gennem demokratisk ejerskab

 

Medejer tager fat i ejerskabets betydning for virksomheders evne til at klare sig. Andreas Pinstrup Jørgensen tager læseren med på en rejse rundt til en række af Europas medarbejderejede virksomheder. I en blanding af analyser og personlige møder med ledere og medarbejdere kommer man bag om styrker og udfordringer ved forskellige former for medarbejdereje. Fælles for alle er, at medeje generelt bidrager til større produktivitet og stabilitet, bedre økonomi og en helt særlig entreprenørånd.

https://www.gyldendal.dk/produkter/andreas-pinstrup-jørgensen/medejer-46926/hæftet-9788702254112

 Anmeldelse.

Comparative Economic System Analysis in Northern Regional Economies

Abstract: This article introduces a comparative approach to an analysis of economic systems by the use of the most comprehensive and coherent data available.

Isfiskeri Sisimiut, Grønland 1984 (Foto Thomas Nielsen)

European Federation of Employee Share Ownership

Konference European Federation of Employee Share Ownership, 2001

Bestyrelses- og æresmedlem - European Federation of Employee Share Ownership, Bruxelles 2001 

http://www.efesonline.org/

http://www.efesonline.org/fasuk111.htm

http://www.efesonline.org/fasuk41.htm

 

Åbning af det Det tredje Internationale Polarår i Europaparlamentet, Strasbourg 2007

Short CV:
Professor (em) Aalborg Universitys Business School, Forfatter, Oprindeligt håndværksuddannet i 1972, HF eksamen i 1975, cand. oecon 1981, Ph.D. i 1990 begge fra Aalborg universitet. Arbejder i dag freelance som forsker, forfatter og oversætter af videnskabelige bøger. Tilknyttet som forfatter til http://erhvervsfilosofi.dk/author/gorm/ 2016 – 19, forfatter til bogen ”Dansker luk døren forsigtigt efter dig – polemiske øjeblikke under et tolereret ophold i Grønland”, 2016 og bogen Employee Ownership: A Comparatve Analysis of Growth Performance. Beskikket censor ved folkesundhedsuddannelserne og endvidere ved de politologiske og samfundsfaglige uddannelser.

Midlertidig professoransættelse og projektleder på ekstern bevilling i forbindelse med projektet ’Political Economy of Northern Regional Development (POENOR) med tilknytning til Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet og Institut for miljø, samfund og rumlige forandringer, Roskilde Universitet. Fra 2008 - 2010 professor og projektleder for POENOR-konsortiet under det internationale polarår. Professor og projektleder på ekstern bevilling i forbindelse med POENOR og det internationale polarår ved Institut for Historie, Internationale Studier og Sociale Forhold, AAU 2007-08. Forskningsprofessor i forbindelse med projektet produktivitetsstudier i Grønland og Danmark på eksterne bevillinger fra kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, Grønlands Hjemmestyre (KIIIP), SIKs beskæftigelsesfond og Nuna-fonden 2002 - 05.

Eget konsulentfirma ’agio greenland’ 2002 – 2005.

Ekstern lektor ved institut for Historie, internationale relationer og samfundsforhold, Aalborg Universitet 2005-07. Formand for gruppen ‘Arctic Economies and Sustainable Development’ under International Cooperation on Arctic Research Planning (ICARP II) fra 2006. Ekstern underviser i ’udviklingsforestillinger i Grønland’ ved center for Arktisk teknologi 2002-05, projektleder den grønlandske del af den danske magtudredning 2000-02, projektleder vestnordisk arbejdsmarkedsforskning 2000-01. Medlem af Grønlands Statistiks bestyrelse 2001-03, deltager i den grønlandske selvstyrekommissions arbejdsgruppe for erhverv og økonomi 2000-01. Bestyrelsesmedlem og ’honorary member’ af European Federation of Employee Share Ownership fra 1998. Underviser ved Circumpolar Social Sciences Ph:D networks kurser i Alaska 2000 og I Rusland 2001. Professor i økonomi og politik ved Grønlands Universitet 1999 – 2002, Institutleder og universitetsrådsmedlem samme sted.

Forskningslektor og lektoransat ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet 1994-99. Fulbrightstipendiat ved Washington delstatsprogram Dept. Of Community, Trade and Development, programmet for ‘employee ownership’ I 1994. Deltagelse I ekspertgruppe nedsat af europæiske universiteter (CRE) med henblik på etablering af curricula på bosniske universiteter 1997-99. Seniorforsker ved projektet ”Økologi og Energi”, Institut for Samfundsudvikling og planlægning AAU, 1995 – 1996.

Adjunkt i Nationaløkonomi ved handelshøjskolen i København 1989-1992. Stipendiat og gæsteforsker ved Dept. of Economics Cornell Universitet Ithaca New York finansieret af American Council of Learned Societies og det samfundsvidenskabelige forskningsråd 1990-91. kandidatstipendiat med tilknytning til grønlandsprojektet, Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet 1983 – 86. Konstitueret i tidsbegrænsede adjunktstillinger 1986-88. Forskeruddannelse finansieret af SSF ved Dept. of Economics, Cornell Universitet, 1984. Kursusleder og underviser på inter-university of postgraduate studies I Dubrovnik 1983 – 1990 og 1994-99.

Mangeårig projektstøtte fra bl.a. Statens Samfundsvidenskabelige forskningsråd, Nordisk ministerråd, kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, Råstofkontoret under Grønlands Hjemmestyre, KIIIP, SID og energiministeriet. Forfatter til bøger og artikler om økonomisk teori om komparative systemer, planlægning, medarbejderstyrede virksomheder, endvidere teoretisk/empirisk om den grønlandske økonomi Arktiske regioners udvikling, den jugoslaviske økonomi, medarbejderaktieordninger i USA og kooperative virksomhedsformer. Gæsteredaktør for med Grønlandstemaer i tidsskriftet samfundsøkonomen, 1986, 1994, 1998 og 2007. Forskningsformidling i aviser, tidsskrifter, radio og TV. 2003-05 fast ugentlig klummeskribent i den grønlandske avis ’atuagagdliutit’. Fra 2008 kronikør ved samme avis i perioderne med landstingssamlinger. Pier reviewer og redaktør af bøger og tidsskrifter.


google-site-verification: google9a1a8715f85fee24.html

Gorm Winther

Ophavsret

Indlæg og kommentarer er velkomne. Anonyme og injurierende indlæg modtages ikke.  jeg må derfor kende dit fornavn og efternavn din titel og din beskæftigelse samt din postadresse. Disse oplysninger behandles fortroligt. Hvis ikke jeg kender dig skal jeg kunne tjekke at du ikke er en anden end den du giver dig ud for at være .

 

Dine fakta skal helst være i orden. indflet gerne hyperlink til dine kilder, eller lav henvisninger så jeg kan undersøge fremsatte påstande.

 

 

Kopiering fra denne hjemmeside (inkluderer samtlige tekster) må kun finde sted fra personer, institutioner eller virksomheder, der følger reglerne fra Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Plagiat uden kildeanvisning eller en krænkelse af ophavsretten er ulovligt.