SF og marxismen

”Snylterne sidder ikke i flygtningelejre eller er på kontanthjælp. De sidder i skattely, og griner hele vejen til banken – på første klasse”. Det sagde Pia Olsen Dyhr i sin tale på SFs landsmøde i 2016 i Vejle. Men forinden er hun så citeret i samme avis (avisen.dk) for at mene, at SF vil ikke længere finde sig i, at kvinder med anden etnisk herkomst tvinges til at blive hjemme ved kødgryderne af deres patriarkalske mænd. Hvis ikke indvandrerkvinder er under uddannelse, i jobtræning eller på arbejdsmarkedet skal pengekassen smækkes i sagde hun før landsmødet?

Man kan kun være enig i begge udsagn. Ikke desto mindre kan signalforvirringen vidst ikke være mere udtalt! Det SF, der en gang skulle hvile på den danske virkeligheds grund og hvis marxistiske ståsted og strategi blev udlagt af formænd som Aksel Larsen og Gert Petersen, har ikke denne ”snylter-analyse” i orden.

Snylteri, tyveri, udbytning er det kapitalistiske systems grundsøjler – Som Proudhon i sin tid sagde, er ejendom tyveri. Hvis man stjæler fra den, der har, skal man straffes, hvis den der har stjæler er det bare smart! Og hvis den, der har, kan få millioner af hårdtarbejdende mennesker til at betale skat af sin indkomst, så det bl.a. kan finansiere folkevandringerne nordpå, er det også smart, for den der har, betaler ikke skat. Det er arbejdsgiverkredse og deres borgerlige politiske epigoner, der inviterer disse emigranter nordpå i et gigantisk ”brain drain” på de underudviklede økonomier, så man kan opbygge en reservearme af arbejdskraft. Og staklerne, som man klæber etiketten ”flygtning” på, handler jo kun ud af berettiget nød; den slags er skam ikke snylteri! Og hvis, det er snylteri, er det jo – Herre jemini – ikke andet end en adfærd, alle praktiserer. På den måde gøres kapitalistens adfærdsnormer universelle. I disse år skal profitratens tendens til fald modvirkes, og det gøres på to måder. For det første skal arbejdsbesparende teknologi erstatte menneskeligt arbejde og med den kunstige intelligens og den robotstyrede økonomi vil vi indenfor de næste 20 til 30 år se, at al menneskeligt arbejde – også det intellektuelle – overflødiggøres. For det andet vil de få, der endnu er i beskæftigelse i overgangsperioden mod det arbejdsfrie samfund sættes under pres. Man kan ikke stille lønkrav, man tvinges til løntilbagegang, fordi der altid er et overskudsudbud af arbejdskraft til stede, der presser reallønsniveauet nedad. Godt for den enkelte kapitalist, farligt for det pengeøkonomiske system, fordi indskrænket købekraft betyder en faldende samlet efterspørgsel, og så ligger den økonomiske krise forude.

Debatten om de store folkevandringer nordpå forplumres af en manglende erkendelse af, at verdenskapitalismen er i dyb krise. I stedet kan den såkaldte venstrefløj ikke præstere andet end den sædvanlige ”lirum larum humanisme” iblandet lidt protestantisk arbejdsetik og ny-puritanisme. Globaliseringen er gammel imperialistisk vin på nye flasker – folkevandringerne hviler på massernes berettigede håb om et bedre liv nordpå end det, de har under indtryk af fattigdom, klimakatastrofer, hungersnød, krig og manglende karrieremuligheder. Sørgeligt er det, at disse mennesker sikkert vil ende som set i forbindelse med den forrige migrationsbølge vestpå mod Nordamerika. Man udskifter en form for fattigdom med en anden. Der findes ingen andre udveje end et brud med det kapitalistiske system – i dag har vi IT systemer, der med lynets hast kan simulere alt, og ingen vover at tale om den planøkonomi, der nu faktisk kan lade sig gøre. Ingen vover at tale om, at markedssamfundets dage er talte. Ingen vover at tale om at der er behov for en ”Marshalhjælp” sydpå af hidtil uset dimension betalt af det rige nord. Fattigdom kan kun fjernes med en ny økonomisk verdensorden baseret på en forvandling af det globale markedssamfund til en overnational sammenslutning af menneskeheden i en global ligevægtsøkonomi, der minimerer virkningerne af den anden termodynamiske lov (entropiloven), så klodens ressourcer bevares for de kommende generationer. En sådan økonomi indebærer overførsel af ressourcer, der sætter de fattigste lande i stand til at skabe udvikling. Det er en global økonomi, der søger at bremse klimaændringerne og bevare et eksistensgrundlag i landene nord og syd for Sahara. Den globale økonomi og økologi styres af den rationelle plan og produktionsapparatet (i fremtiden det mandskabsløse robotiserede globale økonomiske liv styret af kunstig intelligens) er fællesejet, hvor profitmaksimering afløses af socialt betingede målsætninger. Alternativet satte Reagan og Thatcher i gang - forude venter dommedagsbraget hvis man fortsat tror på markedssamfundet.