Plagiering og overfladisk journalistik

Har man boet i USA, og har man fulgt det omfangsrige TV udbud derovre, er der noget, der ofte slår en, når man en gang imellem ser dansk TV. Det ses, at danske TV værter, debattører og journalister ofte laver noget der til forveksling ligner det, man laver i USA. Det populære Larry King show, hvor Larry inviterer nøglepersoner ind til et interview om personens synspunkter på CNN havde af gode grunde mange seere. Samme utrættelige Larry, der endnu i dag kan finde beskæftigelse på den russiske kanal Russia Today – ganske seværdigt i øvrigt, hvis man vil rode lidt i bunken af alternative formidlinger til den autoriserede amerikanske propagandamaskine styret af Ted Turners forretningsimperium eller den republikanske Foxkanal – samme Larry, fandt sin hjemlige pendant med Gregers Dirckinck-Holmfelds TV shows i 80’ernes Danmark.

CNNs program Crossfire med Evans og Novak henholdsvis en konservativ republikansk og en liberal demokrat stødte ofte sammen i nogle efter danske forhold vilde debatter, hvor det at sidde og råbe i munden på hinanden på ingen måde blev opfattet som en dårlig debatkultur. Når man ser den hjemlige pendant Evans og Novak toner Mogensen og Kristiansens såkaldte Tirsdagsanalyse frem på skærmen – disse to politiske tidligere spin-doktorer hos Venstre og Socialdemokraterne præsenteres som noget nær den mest geniale politiske, man skal kunne forestille sig. Særligt dybtgående er det nu ikke. Om det så skyldes mangel på politisk tæft hos de to herrer, eller det blot er et tegn på den sørgelige forfatning den politiske debat og Christiansborgfnidderet i dag befinder sig i, skal stå usagt her. Sammenlignet med den ægte Evans- og Novak vare er det i det mindste overhovedet ikke nært så underholdende, som når de to højtråbende amerikanske kombattanter kæmpede med hinanden for at komme til orde. Her var der bestemt ikke plads til sirlig gammelmands akademisk forsigtighed.   

I den akademiske verden er plagiering strengt forbudt, man må ikke bare tage andres arbejde, og gøre det til sit eget arbejde, i alt fald ikke uden brug den korrekte citationsteknik og brugen af referencer. Sådan er det ikke helt i journalistikkens og massemediernes verden, hvor man tager mere lemfældigt på det at bruge andre. Man kunne ind imellem godt ønske sig, at dansk TV journalistik kunne bevæge sig udover plagieringens og mikrofon-holderiets niveau. Meget af den nyhedsformidling vi i dag modtager, er en fuldstændig ukritisk formidling af amerikansk propaganda, der sigter mod at genskabe den kolde krig og fremstille de fæle russere som arkitekter bag det næste ”ondskabens imperium”. Og herhjemme er der langt mellem den researchende og søgende journalistik – i stedet kan man jo altid ringe til en eller anden selvbestaltet ”ekspert”, hvad enten det er en studerende, eller blot en man som journalist selv udnævner til at være det. Og interviewpersonerne er taknemmelige ”ofre”, der gladelig faldbyder alverdens synspunkter og holdninger, der ikke har det fjerneste med egen forskning eller forskning i det hele taget at gøre.  

 Og tænk hvis man skulle formaste sig til at sige, at man ikke vil udtale sig om en rapport, man ikke har læst. Den slags irriterer virkeligt journalisten. Hvad er nu det for noget, skal man have læst det, man udtaler sig om, det har journalisten så sandeligt ikke tid til, for interviewet skal i kassen og det nu, uanset hvad det besværlige ”ekspertfjols” siger.

Er sandheden efterhånden ikke den, at vi overhovedet ikke ved hvad der er sandt eller falskt i nyhedsformidlingen af i dag. Nuanceret, kritisk og afbalanceret er det i alt fald ikke!