Pernille Skipper fra Enhedslisten forsøgte uvist hvorfor tidligere i Berlingske Tidende d. 8/1 at afspore debatten om unge indvandreres seksuelle overgreb mod kvinder under overskriften ”Klamme Sexister” med disse ord:

”Jeg gider ikke tages som gidsel af hvide, racistiske mænd, som i kølvandet på overgrebene i Köln (og tidligere på andre for deres dagsorden belejlige tidspunkter) springer ud som feministiske forkæmpere for kvinder, som de i øvrigt sjældent beskæftiger sig med – med mindre det kan bruges til at angribe muslimer eller mennesker af en anden hudfarve over en bred kam. Det er ofte samme gruppe af hvide mænd, der bruger ligestillingskampen som en undskyldning for at ville forbyde selvsamme kvinder, de hævder at kæmpe for, at tage bestemte beklædningsgenstande på hovedet.”

Hvis der er noget der er klamt i denne udtalelse er det den danske venstrefløjs ensidige og indirekte forsvar for alt, hvad der har med Islamisme at gøre. For uanset hvad disse indvandrere er skyldige i, kan de altid regne med Enhedslistens indirekte forsvar. Det klamme her er manglen på religionskritik, der er en mærkesag for den klassiske venstrefløj – en mærkesag som Madam Skipper vil have udraderet med sine pladderprogressive småborgerlige udtalelser. At nedgøre mænd, også mænd der søger at holde fast i religionskritikken, er simpelthen for galt – er der tale om en omvendt kønschauvinisme, ja er der måske ligefrem tale om et utidigt had til mænd? Den tanke kan man ikke befri sig for. Jeg tror, der er mange, der ser kritisk på disse indvandreres overgreb på kvinder ikke bare i det offentlige rum, men også indenfor hjemmets fire vægge hvor hustruvold og kontrol med døtres seksualitet florerer. Og de gør det selvfølgeligt ikke fordi de er racister men fordi de er oprigtigt indignerede.

Men når det kommer til sexchikane på danske arbejdspladser begået af danske mænd er der ikke noget indirekte forsvar eller formildende omstændigheder at hente hos ”Mutter Courage” fra Enhedslisten. Skipper fortæller, at hun er blevet raget på, og hun har derfor kaldt beskæftigelsesministeren i samråd. Og overskriften tyder endda på, at det skulle have fundet sted i folketinget – gad vide om det er nogle af hendes mandlige partikammarater, der rager løs på hende? Længere nede i teksten viser det sig så, at det er hendes tidligere arbejdsliv det handler om? Hvis jeg havde været kollega med hende efter sådanne beskyldninger, ville jeg nok føle mig utryg, for alle der har arbejdet sammen med hende stemples nu som grimme liderlige mænd, der uvist hvorfor skulle være tiltrukket af hende seksuelt (!). Faktisk kan man som tidligere kollega udsat for den slags antydninger godt foranstalte en injuriesag fordi det er krænkende at blive beskyldt for noget langt de fleste ikke har gjort sig skyldigei!

Dette utidige flueknepperi har ikke meget med kvinders kamp for økonomisk ligestilling at gøre – det er det urbane småborgerskabs værdier, der stikker næsen frem, og ikke arbejderkvinders berettigede kamp for ligestilling på alle samfundslivets områder

Inden man sikkert begynder at skyde mig en angivelig mandschauvinisme i skoene – den slags er jo da desværre debatniveauet blandt chimpanser på Facebook, der en gang kaldte sig ens ven – vil jeg sige, at jeg til enhver tid støtter op om 3Fs kritik af sexchikane på arbejdspladsen, hvis den har fundet sted. Jeg ved, at en faglig organisation altid vil slås for sine medlemmers rettigheder også mere vigtige spørgsmål end dem en mediehungrende ”cityslicker” på venstrefløjen kører frem med. Skippers udtalelse er regulær gidseltagning af en seriøs faglig organisation! Hvis en faglig organisation gør opmærksom på problemer med sexchikane skal arbejdsgiverne jf. ”liv, ære og velfærdsparagraffen” i Hovedaftalen selvfølgeligt få sat en stopper for den slags. Politikere skal ikke blande sig i forhold på arbejdsmarkedet – har de faglige folk hos enhedslisten helt glemt det. Når denne skibssirene kører den slags spin, skal hun sættes på plads en gang for alle.

Man skal selvfølgeligt være nuanceret i dette spørgsmål. Hvornår er der tale om en flirt begge parter nyder, hvornår er der tale om falske anklager, og hvornår er der tale om et overgreb, som i øvrigt ikke kun er noget mænd udsætter kvinder for? Det kan sagtens gå den modsatte vej også, hvor kvinder forgriber sig på mænd. Men det tør manden som regel ikke tale om, fordi han frygter at blive til grin, eller fordi han føler sig sikker på, at ingen vil tro ham alligevel. Og det taler skibssirenen aldrig om, for det er der ingen stemmer i!

Den danske venstrefløj er i dyb krise efter SFs svigt af sit historiske mandat om at arbejde sig hen imod et demokratisk socialistisk samfund. Venstrefløjen repræsenteret ved enhedslistens sammenrend af stalinister, trotskister og sandkasseanarkister er ikke et alternativ. Får vi ikke et nyt arbejderparti på venstrefløjen, bliver det svært næste gang i stemmeboksen.

Se i øvrigt: https://www.information.dk/indland/2016/01/venstrefloejen-svigter-kvinderne-moderne-muslimer-naar-kritiserer-islam