Sagsfremstilling vedrørende Tranumparken 18

Sagsfremstilling vedrørende anvendelse af ejendommen Tranumparken 18.

 

Overordnet sagsindhold:

Tre indsigelser fra beboerne i Tranumparken vedrørende lokalplan 08-068: Center ved Smedegårdsvej, Aalborg Øst.

Klage til skole og kulturforvaltningen fra beoerne i Tranumparken på grund af støjniveauet fra Tranumparken 18 om aftener og i weekenden og på grund af andre forstyrrelser fra brugerne af værestedet.

Underskriftsindsamling blandt beboerne i Tranumparken i protest mod medlemmer af den østlige forenings opførsel i forbindelse med brugen af ejendommen Tranumparken 18.

Underskriftindsamling blandt beboerne i Tranumparken 18 i protest mod lokalplanudkastet vedrørende Tranumparken 18.

Politianmeldelser fra beboere i Tranumparken på grund af støjniveauet fra Tranumparken 18 om aftener og i weekenden og på grund af andre forstyrrelser fra brugerne af værestedet.

Gentagne forgæves henvendelser til ejendomshandler Bill Nielsen, der står som ejer af Tranumparken 18.

 

Resume af akter, korrespondance, klager og anmeldelser til politiet.

 

  1. Tranumparken 18 er oprindeligt opført som en kirkesal med henblik på religiøse handlinger. Indtil september 2003 var den ejet af Karmel kirken, der først i 90’erne havde udlejet den til Danske Baptisters Spejderkorps. Karmelkirken og spejderkorpsets aktiviteter gav ikke anledning til naboklager, fordi der stort set ikke var nogle aktiviteter i bygningen. Man har senere i 90’erne kunnet dispensere fra principper vedrørende religiøse aktiviteter ved at udleje bygningen til kommunen, og anvende den som et samlingssted i forbindelse med driften af ’en skovbørnehave’. Når dette har kunnet lade sig gøre indenfor rammerne af et fredeligt ’sølvbryllupskvarter’ baseret på villamæssig bebyggelse skyldes det, at en skovbørnehaves aktiviteter mestendels har været henlagt til naturen – Børnene ankom tidligt morgen og blev kørt væk til skoven i bus mellem kl. 08.00 og 09.00. Om eftermiddagen kom børnene til bage mellem 15.00 og 16.00. Herefter var der fuldkommen ro på området i Tranumparken 18, ligesom der var ro på grunden i tidsrummet mellem børnene blev kørt og væk og til de kom tilbage. Dette forklarer også, hvorfor beboerne i villakvarteret ikke har fundet anledning til at gøre indsigelse mod en ændring i anvendelsen af bygningen som samlingssted for en skovbørnehave. Kvarteret har indtil dette forår kun kendt til den almindelige fred og ro, der altid hersker i et villakvarter.
  2. D. 24/2 Modtager Lis Mørch Pedersen fra teknisk Forvaltning en skrivelse fra fra arkitektfirmaet Bendix & Thomassen på ejendomshandler Bill Nielsens Vegne. Bill Nielsen er i kontakt med flygtninge- og indvandrerkredse i Aalborg med henblik på at lave ’forretninger’ med disse kredse. Bill Nielsen samarbejder med en gruppe flygtninge/indvandrere i den såkaldte ’Østlige Forening’. Henvendelsen drejer sig om, at Bill Nielsen ønsker at lade opføre 11 boliger som tæt lav bebyggelse med 7,5 m. op til tagryggen og 4 m. til tagskægget – beboelsen vil således blive så høj, at der vil blive udsigt ind i naboernes have. Skrivelsen er vedlagt en bebyggelsesplan.
  3. Jf. henvendelse pr. e-mail fra arkitektfirmaet Bendix & Thomassen til Rådmand Henrik Thomsen og teknisk forvaltning d. 9/4 2003 forsøger arkitektfirmaet at berettige en ændring i anvendelsesbestemmelserne fra kirkelige formål til beboelse med henvisningt il at man vil etablere en moske i Tranumparken 18. Bill Nielsen havde på det tidspunkt skrevet slutseddel på ejendommen Tranumparken 18, og han havde gjort dette med henblik på efter aftale med en muslimsk organisation ’at ombygge ejendommen til en moske’. E- mailen til Henrik Thomsen er ikke holdt i et almindeligt sprogbrug, som i andre henvendelser vedrørende anmodninger om byggegodkendelser og ændringer i en lokalplan. Det hedder sig i henvendelsen, at man ønsker en drøftelse, fordi der måske ’ kan være andet end kolde planlægningsbestemmelser, der er interessant i dette’ (!). Det kan i denne forbindelse ikke udelukkes, at Bill Nielsen ønsker at udnytte indvandrernes behov for at have et religiøst værested med henblik på at lægge pres på dels teknisk forvaltning og dels beboerne i området. Beboerne er på det tidspunkt ikke orienteret af de offentlige myndigheder om, hvad det er, der bliver sat i gang.
  4. Hvad der sker i den mellemliggende periode frem til 12/6 2003 er uklart. Teknisk Forvaltning fører sagen videre i et brev til Helle Jakobsen fra ’By og Miljø’ i planlægningsafdelingen af teknisk forvaltning. Frem for at fastholde de hidtidige anvendelsesbestemmelser omkring Tranumparken 18, anbefaler en bygningskonstruktør Kis Mørch Pedersen, at man skal revurdere planer om centret på den anden side af Astrupstien i Aalborg øst, således at man kan drive andre bebyggelsesformer ind i villakvarteret.
  5. D. 18/6 Modtager Kis Mørch Pedersen et hurtigt svar fra Helle Jakobsen, der mener, at nye anvendelsesbestemmelser for området vest for Astrupstien, der inkluderer Tranumparken 18 kan komme på tale, herunder altså også tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse, men ikke butikker. Jakobsen finder det rimeligt, at boligformål kan komme på tale, uden at der endnu er taget stilling til bebyggelsesform og antallet af boliger. Hun foreslår at ’overføre Tranumparken 18 til et andet lokalplansområde’.
  6. På teknisk udvalgs møde d. 21/8 2003 godkender man at der skal udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, fordi dette er påkrævet for, at der kan anlægges boliger på grunden Tranumparken 18. Der er endnu ikke truffet afgørelse om bebyggelsesprocent, bebyggelsesform og forhold omkring adgang, parkering fællesarealer etc.
  7. I et brev til Bendixen og Thomassen d. 3/10 2003 oplyser arkitekt Finn Nygård fra Teknisk Forvaltnings By & Miljøafdeling, at der er foretaget en telefonisk orientering til adressaten, og at det er besluttet, at en ændret lokalplan skal gøre det muligt for Bill Nielsen, at gennemføre sine planer om, at lade 11 boliger opføre på grunden – forvaltningens fortsatte velvilje overfor Bill Nielsen er nu tydelig. Det hedder sig direkte citeret i brevet, at ’lokalplanen forventes endelig vedtaget ultimo 2004’. Der sættes nogle krav til bebyggelsen, men det godkendes, at der kan blive tale om rækkehuse med udsigt fra 1. sal ind til nabogrundene. Beboerne i Tranumparken er fortsat intetanende om dette igangværende projekt og det lader med den anvendte sprogbrug til, at Finn Nygård ikke mener, at den politiske behandling i byrådet og beboerprotester i forbindelse med en høring og muligheder for at gøre indsigelser vil få nogen indflydelse på udfaldet. Det rette sprogbrug ville havde været at skrive, at man forventer vedtagelse under forudsætning af politikernes godkendelse og efter at beboerne i Tranumparken er blevet hørt!
  8. Den 11/10 2003 retter den gruppe af flygtninge og indvandrere, som Bill Nielsen samarbejder med henvendelse til skole- og kulturforvaltningen, hvor man nu søger om lokaletilskud fra d. 1/11 2003 med henvisning til folkeoplysningsloven. På trods af, at der ikke er foretaget renovering og anden vedligeholdelse af bygningerne, hæver Bill Nielsen nu huslejen fra 30.000 kr. til 114.000 kr. årligt. Hertil kommer forbrugsudgifter. Konsulent Lis Westergaard sender i denne forbindelse en anmodning til kommunens juridiske kontor d. 24/11 om at få vurderet, om denne huslejestigning bunder i en markedssvarende pris?  
  9. Der kører nu to sagsforløb omkring anvendelsen af Tranumparken 18, for mens Bill Nielsen i samarbejde med den Østlige Forening har stillet foreningen i udsigt, at dette sted kan gøres til genstand for såkaldt folkeoplysende virksomhed finansieret med store kommunale tilskud og med rod i flygtninge-/indvandrer miljøer kører byggesagen videre med Teknisk Forvaltning. Det kan naturligvis i denne forbindelse ikke udelukkes, at Bill Nielsen spekulerer i at modtage dette lokaletilskud, mens han venter på en lokalplanvedtagelse, der skal sikre, at han kan starte sit byggeri på grunden. På samme tid har Bill Nielsen tidligere stillet flygtninge-/indvandrerforeningen en moske og en muslimsk børnehave i udsigt, som ikke har med folkeoplysningsloven at gøre.
  10. Arkitektfirmaet Thomassen & Bendix svarer teknisk forvaltning d. 3/11. De krav der stilles af forvaltningen om en bebyggelsesprocent på 35 afvises nu af Bill Nielsen, fordi han vil sammenbygge de nye bygninger med den eksisterende på grunden. Han udnytter nu igen flygtninge- og indvandrergruppen ved at true med at trække sin ansøgning om tæt-lavt boligbyggeri tilbage. Endvidere anføres det, at han vil vende tilbage til den oprindelige plan om en moske, hvis ikke bebyggelsesprocenten kan blive 40. Denne gang dog med følgende vigtige tilføjelse i forhold til sagens videre forløb: (vi) ..’kan i denne forbindelse oplyse, at bygningerne dels tænkes anvendt til religiøse handlinger, samt til daginstitution for børn med muslimsk baggrund (min understregning, GW)’. Dette kan kun betragtes som et fornyet forsøg på at lægge pres på politiske og administrative beslutningstagere samt senere beboerne i Tranumparken i forbindelse med høringen omkring lokalplanvedtagelsen.
  11. Den 26/11 godtgør et håndskrevet notat af Lis Westergaard i Skole- og kulturforvaltningen, at en medarbejder ved juridisk kontor Knud Jakob Knudsen via en telefonopringning har bekræftet, at lejestigningen er markedssvarende. Der er her tale om et udokumenteret skøn, fordi aktindsigten ikke viser, at der benyttes beregninger eller foretages dokumenterede sammenligninger med lignende ejendomme anvendt til tilsvarende formål?
  12. På folkeoplysningsudvalgets møde d. 9/12 2003 skulle den Østlige forenings ansøgning havde været behandlet. Den Østlige Forenings ansøgning indeholdt bl.a. følgende oplysninger med henblik på at berettige, at foreningens aktiviteter skulle kunne komme ind under folkeoplysningsloven: 1) aktiviteterne for kvinder skulle foregå i formiddagstimerne (aerobic, gymnastik, syning, foredrag om sundhed, førstehjælp og socialt samvær 2) Børne- og ungeaktiviteterne skulle foregå i eftermiddagstimerne som computercafe, ’lektiehjælp’, ’ungdomsprojekt’, filmforevisning og idrætsaktiviteter og 3) aktiviteterne for mænd skulle foregå i aftentimerne som socialt samvær og idræt. Disse aktiviteter har jvf. bemærkninger nedenfor ikke fundet sted. Bill Nielsens Oprindelige bemærkninger om at indrette bygningen som en ’muslimsk daginstitution’ er i højere grad i overensstemmelse med sandheden – blot med den tilføjelse, at der i sommeren 2004 højere grad er tale om en anvendelse, der tangerer begrebet en døgninstitution for muslimske børn og unge! Foreningen har i øvrigt 137 medlemmer på papiret, heraf er der kun 27 medlemmer over 25 år, resten er børn og unge.
  13. Det fremgår af breve d. 23/12 2003 og d. 8/1 2004, at arkitektfirmaet Bendixen og Thomassen nu fremsender reviderede tegninger for bebyggelsen til teknisk forvaltning med henvisning til et møde, der skulle have fundet sted mellem Kis Mørch Pedersen, Finn Nygaard og Thomas Thomassen og på grundlag af telefonsamtaler. Hvad der er foregået under disse samtaler er ikke dokumenteret gennem aktindsigt for beboerne i Tranumparken. Tegningerne er åbenbart reviderede i overensstemmelse med udfaldet af disse drøftelser. Læser man imidlertid tegningen fremgår det, at teknisk Forvaltning igen har vist velvilje overfor Bill Nielsen – for nu er bebyggelsesprocenten sat til 40 %. Bill Nielsens forsøg på at lægge pres på forvaltningen er åbenbart lykkedes.  
  14. I løbet af januar 2004 foretager en af beboerne i Tranumparken Susanne Winther en opringning til Bill Nielsen. Endnu før at skole og kulturforvaltningen har godkendt den østlige forenings ansøgning om lokalestøtte er den østlige forening rykket ind i lokalerne i begyndelsen af januar. Bill Nielsen oplyser i den forbindelse, at han har stillet lokalerne gratis til rådighed for den østlige forening i januar og februar 2004. Som det senere kom til at fremgå af kontakt mellem skole & kulturforvaltningen og beboerne i Tranumparken har hverken den østlige forening eller Bill Nielsen oplyst skole og kulturforvaltningen om planer om bebyggelse jvf. anmodningerne til teknisk forvaltning om at få lokalplanen ændret for Tranumparken 18?!
  15. Den østlige forenings ansøgning om lokaletilskud behandles på møder i folkeoplysnings-udvalget og skole- og kulturudvalget d. 27/1 og d. 2/3. D. 2/3 bevilges endeligt lokaletilskud efter indstilling fra folkeoplysningsudvalget. Der bevilges 450 kr. pr. anvendt kvadratmeter eller 95.850 kr. årligt plus forbrugsudgifter. Betingelserne med hensyn til aktiviteter godkendes (Kvinder om formiddagen, børn og unge om eftermiddagen og mænd om aftenen).
  16. D. 22/4 overfører Skole og Kulturforvaltningen 57.000 kr. til den Østlige forening angiveligt for at dække foreningens udlæg for betaling af husleje til Bill Nielsen fra d. 1/11 2003 til d. 30/4 2004. En ’dags dato’ bekræfter denne overførsel. I øvrigt fremgår det af lokalebudgettet for 2004 at de bevilgede penge fremover skal overføres til en bankkonto. Der foreligger ikke i akt-materialet dokumentation for, at der rent faktisk har fundet løbende månedlige indbetalinger sted fra den østlige forening til Bill Nielsen og på hvilken måde transaktionerne er foretaget. Jvf. den ovenfor refererede samtale mellem Bill Nielsen og Susanne Winther er det nærliggende at tro, at der ikke har foregået betalinger i alt fald ikke i januar og februar, og at Bill Nielsen har haft forventninger om, at han til sidst ville modtage beløbet. Denne hypotese bunder i flygtninge-/indvandrergruppers sociale status som lavindkomstgrupper samt i Bill Nielsens egne telefoniske oplysninger
  17. I løbet af sommeren 2004 bliver det klart for flere beboere i Tranumparken, at den måde den østlige forening forvalter lokaletilskuddet på er uholdbar. Beboerne føler sig utrygge og den almindelige fred, ro og orden, man har kendt til da ejendommen tilhørte Karmelkirken, er nu erstattet af en stærk larm. Der drives fra området en muslimsk børnehave og ungdomsklub for drenge (der er aldrig piger til stede?). Situationen udløser flere politianmeldelser også skriftligt. Drengene i institutionen er ikke hele tiden under det fornødne voksenopsyn. De opholder sig altid på ejendommen i den almindelige fritid –sommer aftener mellem 17 og 22 og i weekender. Man har set børn kravle rundt på taget, og beboere har oplevet at der er blevet kastet med småsten ind på deres terrasse om aftenen. Teenagedrenge har fremført trusler (Hvis I vil ha’ krig ska’ I få det), og der køres rundt i området på larmende knallerter, der sikkert ikke er lovlige.
  18. Politianmeldelsen sendes i kopi til Bill Nielsen, der vælger at ignorere den. Der kommer end ikke et brev retur med bekræftelse af modtagelse.
  19. Susanne Winther, der har adskillige års erfaring med socialt arbejde ved Flygtningerådgivningen henvender sig til brugerne af Tranumparken 18 med en appel om, at dæmpe støjniveauet og tilpasse sig livsformen i et fredeligt villakvarter. I første omgang med en tilsyneladende succes, fordi lederne af børnehaven lover, at de vil forsøge at få skabt ro og orden. Det hjælper imidlertid ikke i praksis, og efter 4 henvendelser ender det med, at hun til slut bliver kaldt ’racist’ af en af de voksne, der rasende vender hende ryggen og går ind i bygningen, mens han smækker med døren.
  20. Brugerne af Tranumparken 18 har på intet tidspunkt forsøgt at kontakte Tranumparkens øvrige beboere.
  21. Beboerne i Tranumparken iværksætter en underskriftsindsamling i protest og henvendt til skole og kulturforvaltningen i løbet af eftersommeren. Samtlige husstande i Tranumparken på nær to skriver under. Udover de allerede nævnte klagepunkter slås der på, at den planlagte anvendelse i ansøgningen til skole og kulturforvaltningen ikke overholdes. Hermed falder forudsætningen for bevillingen også væk!? Denne var som nævnt: 1) aktiviteterne for kvinder skulle foregå i formiddagstimerne (aerobic, gymnastik, syning, foredrag om sundhed, førstehjælp og socialt samvær 2) Børne- og ungeaktiviteterne skulle foregå i eftermiddagstimerne computercafe, ’lektiehjælp’, ’ungdomsprojekt’, filmforevisning og idrætsaktiviteter og 3) aktiviteterne for mænd skulle foregå i aftentimerne som socialt samvær og idræt. Der er ingen kvindeaktiviteter om formiddagen, børn og unge ankommer først ved 17 tiden og bruger stedet som legeplads til meget sent mellem kl. 21.00 og 22.00 – selv lørdag og søndage anvendes stedet som legeplads. Og der er ingen aktiviteter for voksne mænd om aftenen som angivet i ansøgningen. Driften af stedet har ikke det fjerneste med folkeoplysning at gøre.  Beboerne undrer sig stærkt over at skatteyderpenge kan anvendes på denne måde, ligesom man undrer sig over, at man alvorligt kan mene, at lokaletilskuddet vil fremme en integration af flygtninge-/indvandrere. Der er ingen danske børn i børne- og ungdomsinstitutionen.
  22. Beboerne bemærker også, at situationen på længere sigt vil påvirke boligernes handelsværdi i Tranumparken.
  23. Politianmeldelserne fører til at politiet lover at ville holde et mere nøje opsyn med området, hvis der indløber flere henvendelser til nærpolitiet i Aalborg Øst. Politiet orienterer også den østlige forening om beboerklagerne. Men man henviser i øvrigt til skole- og kulturforvaltningen som de rette at henvende sig til.
  24. Lokalplanudkastet er til førstebehandling i byrådet d. 27/9 2004, hvor det efter en hastig oplæsning af de overordnede rammer af borgmester Henning G. Jensen sendes videre til 2. behandling uden kommentarer fra beyrådsmedlemmerne (Video fra mødet findes på Aalborg kommunes hjemmeside). I ’Vejgård Avis’ kan en journalist Ida Smith oplyse, at ’den tidligere kirkesal i Tranumparken, som har tilhørt Karmelkirken, skal bygges om til 11 boliger’ efter indstilling fra Teknisk Forvaltning til byrådet. ’Magistraten har netop godkendt forslaget til lokalplanen’ kunne Ida Smith oplyse. Beboerne bliver senere i løbet af efteråret bekendt med, at Bill Nielsen nu har opsagt den østlige forening pr. 1/1 2004 i forventning om, at han kan starte byggeriet d. 6/1 2005.
  25. Henvendelsen til skole- og kulturforvaltningen udløser en begrænset aktindsigt, fordi beboerne ikke modtager mødereferater, nedskrevne referater af telefonsamtaler, post- og register data, og hvad man ellers har krav på jvf. offentlighedsloven.
  26. Bill Nielsen og nærpolitiet kopiorienteres om henvendelsen til skole- og kulturforvaltningen; der er fortsat ingen respons overhovedet fra Nielsen.
  27. En telefonsamtale mellem Erik Kristensen fra Skole og kulturforvaltningen viser bl.a. at førstnævnte ikke mener, at det er skole og kulturforvaltningen, man skal henvende sig til i denne sag men politiet. Han afviser, at forvaltningen skulle have en særlig pligt m.h.t. at føre tilsyn med om det allokerede tilskud nu også anvendes i overensstemmelse med de ting, der i sin tid stod i den østlige forenings ansøgning. Og han forsøger sig i øvrigt med en længere redegørelse vedrørende ’stærkt politisk udtalte ønsker om at aktivere børn og unge og ’holde dem væk fra gadehjørnerne’’. Han fastholder, at der er tale om tilskudsberettigede aktiviteter efter folkeoplysningsloven. En senere e-mail til Erik Kristensen med anmodning om dokumentation for de transaktioner, der er foretaget mellem den østlige forening og Bill Nielsen forbliver i øvrigt i dag ubesvaret?!
  28. Beboerne i Tranumparken lader sig ikke intimidere af Bill Nielsens metoder, selvom situationen ikke er gunstig. Enten kan man acceptere lokalplanudkastet og slippe for den usædvanlige situation, man er blevet stillet overfor i løbet af sommeren uden den store vilje fra myndighedernes side m.h.t. at gribe ind. Eller også kan man protestere mod planudkastet, fordi ’tæt-lav’ bebyggelse er så højt, at det dels fysisk ikke passer sammen med det øvrige kvarters villabebyggelse, dels også leder til, at de kommende beboere på ejendommen Tranumparken 18 ville kunne få udsigt ind over nabogrundene. Dette vil igen påvirke handelsværdien af de nærmeste boliger.  Hvis det lykkes at få ændret lokalplanen kunne problemet være, at man skal imødese endnu en sommer som den i 2004. Man gør også gældende, at den foreslåede beboelsesform i højere grad peger i retning af ungdomsboliger end den form der allerede eksisterer i Tranumparken.
  29. En underskriftsindsamling med adresse til teknisk forvaltning får samtlige husstandes underskrifter på nær en. Der udtrykkes en protest mod det planlagte ’tæt-lav’ byggeri, fordi det ikke passer ind i området. Beboerne foreslår i stedet opførelse af 1 – 2 parcelhuse på grunden i Tranumparken 18.
  30. Der anmodes om aktindsigt hos teknisk forvaltning og beboerne modtager akterne.
  31. Møder med Rådmand Henrik Thomsen teknisk forvaltning leder til, at det klargøres, at der ikke er truffet nogen endelig beslutning endnu om effektueringen af lokalplanen, og at den ikke er sat på byrådets dagsorden d. 13/12 2004. Sagen kan igen tages op til drøftelse i teknisk udvalg på grundlag af indsigelserne fra beboerne. Beboerne inviteres til at få yderligere aktindsigt efter en eventuel henvendelse.
  32. Der er senere planlagt møde med Rådmand Niels Bell d. 16/12 2004 i forlængelse af den skriftlige dialog omkring den hidtidigt opnåede aktindsigt hos skole- og kulturforvaltningen.