Den demokratiske fremtidsøkonomi

Kilde: https://stock.adobe.com/

Finanslovsvedtagelsen og regeringens politik omkring fremme af erhvervsdemokratiske virksomheder er en skelsættende og historisk beslutning, der kan medvirke til styrke dansk økonomi gennem etableringen af en tredje sektor baseret medarbejdernes deltagelse i virksomhedernes beslutninger og finansiering. Da jeg fredag d. 11/3 dette år overværede en debat om et beslutningsforslag fremsat af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, måtte jeg uvægerligt knibe mig selv i armen. I dag er vi tæt på en bred enighed på tværs af partierne om det formålstjenlige i at opmuntre til dannelsen af flere af disse virksomheder.

De økonomiske fordele ved at styrke medarbejderdeltagelsen i virksomhedens drift og finansiering er der blandt langt de fleste erhvervsforskere en voksende erkendelse af. I forbindelse med mit samarbejde med min mangeårige mentor den nu afdøde Professor Jaroslav Vanek fra programmet for medarbejderdeltagelse og medarbejderstyrede systemer ved Cornell Universitet i New York, så jeg første gang hans teori. Ifølge Vanek er den medarbejderstyrede virksomheds komparative fordele forbundet med dels overskudsdeling dels den socialpsykologiske effekt. Sammenlignet med enten traditionelle privatdrevne selskaber eller statsdrevne selskaber har den demokratiske ledelsesform de fordele, at medarbejdere trives bedre i arbejdslivet, ligesom den relativ højere indkomst - løn plus en andel i overskuddet - spiller ind. Den enkelte medarbejders ydelse i det daglige er bestemt af antallet af effektive arbejdstimer, kvaliteten af det udførte arbejde samt produktiviteten. Ved sammenligninger ligger disse højere i demokratiske erhvervsvirksomheder end i traditionelle og statsdrevne virksomheder, hvor man må slås med fremmedgjorte holdninger til arbejdet, unddragelse, lav tillid, en lav produktivitet og en manglende lyst til at tænke innovativt. I den demokratiske erhvervsvirksomhed ophører modsætningerne. Ledelsen ser sin bedste interesse tjent af medarbejderne og omvendt ser medarbejderne sin bedste interesse tjent af ledelsen. Arbejdskonflikter er i mindre grad til stede i denne konsensussøgende organisation,

Og talrige forskningsresultater har i en sjælden grad dokumenteret dette. Lige siden de legendariske Hawthorne-eksperimenter på General Electric har det ene forskningsprojekt efter det andet med vidt forskellige metoder vist, at medarbejderdeltagelse i beslutninger, kooperative driftsformer og demokratiserede ledelsesformer har en positiv effekt. Blot det at medarbejdere, mens Hawthorne-eksperimentet stod på, blev observeret, og havde indflydelse på deres arbejdssituation samt det, at man viste medarbejderne opmærksomhed, var nok til, at man så en positiv produktivitetseffekt. Siden da har i hundredvis af studier demonstreret den positive effekt af en demokratisering af arbejdslivet. Analyse i 60’erne af erfaringer med arbejdspladsdemokrati viste, at både trivslen i arbejdslivet og den økonomiske effektivitet forøges bemærkelsesværdigt. I 70’erne, da vi så en ny bølge af dannelsen af medarbejderejede og kooperative virksomheder internationalt, var tendensen den samme mht. sammenlignede studier af demokratiske virksomheder og traditionelle virksomheder - konkurrencemæssigt set klarer den demokratiske virksomhed sig bedre, når det kommer til variabler som sygefravær, beskæftigelsen, finansielle data, vækst og produktivitet. Siden 80’ere har mange - rigtigt mange studier - af medarbejderaktieordninger i USA, Canada, Japan og EU vist den samme tendens. I USA antyder de fleste resultater, at det ikke er medejet som sådan, der sikrer succeserne. Det er i stedet kombinationen af medejet og medarbejderdeltagelsen i beslutningerne der sikrer, at de medarbejderejede virksomheder klarer sig relativt bedre end traditionelle virksomheder.

Siden 1956 har vi i Baskerlandet set en ubrudt organisatorisk vækst hos de legendariske kooperativer med domicil i byen Mondragon i Baskerlandet. Fra de oprindelige 5 stiftere i hovedsagen den katolske præst Jose Arizmendi alle inspireret af katolske socialdoktriner og til i dag, har vi set en eksplosiv vækst. The Mondragon Corporation har i dag over 80.000 medarbejdere tilknyttet som ejere og ansatte. Koncernen har filialer i over 60 lande og med aktiviteter bredt fordelt over alle brancher - herunder områder vi normalt forbinder med den offentlige sektor (Sundhed, uddannelse, eget universitet, boliger, børnehaver og sociale forhold). Sammenholdt med regionale og nationale data har koncernen til stadighed demonstreret, at man klarer sig bedre i Mondragons mange virksomheder.

At alle disse forskningsresultater med ganske få undtagelser peger i samme retning, antyder en sjælden grad af enstemmighed i erhvervsforskningen. Som Corey Rosen fra den amerikanske interesseorganisation National Center for Employee Ownership i sin tid skrev: ”Forskere er nu enige om, at "sagen er afsluttet", når det kommer til medarbejdereje og virksomhedernes resultater. Konklusioner, der er så konsistente, er meget usædvanlige. Vi kan med sikkerhed sige, at når medarbejdereje og deltagerstyring kombineres, resulterer det i betydelige gevinster. Ejerskab alene har dog i bedste fald kun spredte eller kortvarige resultater”. Direktøren for tænketanken ”Demokratisk Erhverv” Andreas Pinstrup Jørgensen præsenterer lignende tanker i sin nylige bog ”Medejer”, der udkom på Gyldendals forlag.

I en tid, hvor vi blandt økonomer diskuterer en arbejdsfri grundindkomst, får tanken om en spredning af ejendomsretten en anden betydning end det, vi diskuterer ud fra en forudsætning om, at det som følge af medarbejderdeltagelsen handler om at skabe konkurrencedygtige demokratiske gazellevirksomheder. Det var i 1978, at de tre midteroprørere Niels I. Meyer, Kresten Helveg Petersen og Villy Sørensen præsenterede os for borgerlønnen og den fællesejede virksomhed. Som med andelsbevægelsen var ideen om borgerlønnen og den fællesejede virksomhed igen med en lettere omskrivning af Hans Peter Holsts slogan efter krigsnederlaget i 1864 krigen et eksempel på tanken om, at tabte fremtidige arbejdsindkomster ”skal indad vindes”. Dette kan kun ske med andre kilder til indkomst. I robotiseringens og den kunstige intelligens tidsalder skal der igen tænkes nyt, og her er det langsigtede perspektiv uden tvivl spørgsmålet om den fremtidige indkomstdannelse. Danmark bør gå foran igen!

Den amerikanske futurist Kevin Kelly beskriver i sin bog ”The Inevitable” sit ’tecktopia’ – det fuldautomatiserede robotiserede fremtidssamfund. Mønstrene for læring og kognition, informationsstrømmene, kommunikation via skærme, adgang til nettet, deling på nettet, filtrering af informationer, remixing af informationer, interaktion, tracking og søgning på nettet er alle fremtrædelsesformer, der er gensidigt afhængige. Den nye teknologi vil revolutionere den måde, vi i fremtiden vil forbruge, arbejde, lære og kommunikere med hinanden på. Intelligente robotter er ikke bare en maskine, der kræver menneskelig overvågning. Robotter kan selv tænke og udvikle, og indenfor de næste 20-30 år vil kunstig kognition, billige sensorer, maskinel læring og distribueret intelligens kunne erstatte alle job lige fra manuelt arbejde til vidensarbejde. Denne udvikling pågår allerede lige for øjnene af os. Robotter vil ikke alene kunne erstatte samlebåndsarbejdere, de vil erstatte arbejdere i pakhuse, ligesom de kan hente kasser, sortere dem og lægge dem på lastbiler. Høst af frugt og grøntsager vil også kunne klares af robotter. Apoteker vil indføre robotautomatisering, der distribuerer medicin lige så godt som mennesker. Håndværk kan klares af robotter, rengøring af kontorer og skoler overtages af robotter, der kan rengøre gulve og toiletter. Transport på motorvejene kan styres af robotter. Og det, man ikke tror muligt, er, at robotter også kan trænge ind på funktionærernes områder. Ethvert job, der omfatter bunker af papirarbejde, kan overtages af robotter. Ligegyldigt om du er læge, oversætter, redaktør, advokat, arkitekt, journalist eller endda programmør, vil robotter kunne trænge sig ind på dit arbejdsområde.

Når vi ikke længere kan regne med, at den teknologiske udvikling skaber nye jobs, står vi med en robotstyret økonomi fremfor en medarbejderstyret økonomi, hvis ikke vi demokratiserer robotiseringen. Teknologisk arbejdsløshed som beskrevet af den klassiske økonom David Ricardo er for første gang i den økonomiske doktrinhistorie en mulighed. På samme tid må vi erkende, at en befolkning ikke kan leve af luft alene. Den mulighed der tegner sig, er en spredning af ejendomsretten, så værditilvæksten fra det fysiske kapitalapparat maskiner, robotter og den kunstige intelligens er under befolkningens kontrol som demokratisk medeje og det, vi i fremtiden alle skal leve af.

Medarbejderdeltagelse i beslutninger og finansiering

Forskning i demokratiseret økonomi og demokratiske virksomheder

Central litteratur plus egne bidrag.

http://www.gormwinther51.dk/432104490

Anmeldelse af anmelder Heidi Holmetoft Hansen 😀

Det er en gave til enhver forfatter, når han støder ind i en professionel anmelder, der demonstrerer stor indsigt og evne til at inspirere, så selv forfatteren kan se nye vinklinger og potentialer på den historie vedkommende har affattet. Dette er den positive side af medaljen, for hvis jeg må have lov til at være lidt ”personlig”, er der desværre også vildskud fra selvbestaltede smagsdommere som Heidi Holmetoft Hansen. Hun begår anmeldelser på en amatøristisk internetportal ”Din Boganmelder”. Bagsiden af medaljen er især repræsenteret ved litterære mundskænke som Heidi Holmetoft Hansen. 

Din boganmelder

(Illustration: W. Glud, 1939)

Seneste nyt: Jeg forsøgte at læggge artiklen om Heidi Toftegård Hansen op på "Din boganmelder" som en kommentar til hendes ubehjælpsomme ameldelse. Man slettede omgående mit indlæg. Dette bekræfter mine værste anelser. "Din boganmelder" synes åbenbart, at det er i orden at dæmonisere og fordreje indholdet af forfatteres værker, mens man ikke hilser demokratisk debat om fordrejningerne velkomne. Beklageligvist siger den slags alt om, hvor seriøs denne webside er - jeg skal hermed opfordre læsere til at se siden som det den er - et forum for useriøse og uprofessionelle anmeldelser, hvor det skorter på velvilje til at bringe en berigtigelse og indrømme en fejltagelse! 

OBS: Nyt

Artikler m.m.

Short CV:
Professor (em) Aalborg Universitys Business School, Forfatter, Oprindeligt håndværksuddannet i 1972, HF eksamen i 1975, cand. oecon 1981, Ph.D. i 1990 begge fra Aalborg universitet. Arbejder i dag freelance som forsker, forfatter og oversætter af videnskabelige bøger. Tilknyttet som forfatter til http://erhvervsfilosofi.dk/author/gorm/ 2016 – 19, forfatter til bogen ”Dansker luk døren forsigtigt efter dig – polemiske øjeblikke under et tolereret ophold i Grønland”, 2016 og bogen Employee Ownership: A Comparatve Analysis of Growth Performance. Beskikket censor ved folkesundhedsuddannelserne og endvidere ved de politologiske og samfundsfaglige uddannelser.

Midlertidig professoransættelse og projektleder på ekstern bevilling i forbindelse med projektet ’Political Economy of Northern Regional Development (POENOR) med tilknytning til Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet og Institut for miljø, samfund og rumlige forandringer, Roskilde Universitet. Fra 2008 - 2010 professor og projektleder for POENOR-konsortiet under det internationale polarår. Professor og projektleder på ekstern bevilling i forbindelse med POENOR og det internationale polarår ved Institut for Historie, Internationale Studier og Sociale Forhold, AAU 2007-08. Forskningsprofessor i forbindelse med projektet produktivitetsstudier i Grønland og Danmark på eksterne bevillinger fra kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, Grønlands Hjemmestyre (KIIIP), SIKs beskæftigelsesfond og Nuna-fonden 2002 - 05.

Eget konsulentfirma ’agio greenland’ 2002 – 2005.

Ekstern lektor ved institut for Historie, internationale relationer og samfundsforhold, Aalborg Universitet 2005-07. Formand for gruppen ‘Arctic Economies and Sustainable Development’ under International Cooperation on Arctic Research Planning (ICARP II) fra 2006. Ekstern underviser i ’udviklingsforestillinger i Grønland’ ved center for Arktisk teknologi 2002-05, projektleder den grønlandske del af den danske magtudredning 2000-02, projektleder vestnordisk arbejdsmarkedsforskning 2000-01. Medlem af Grønlands Statistiks bestyrelse 2001-03, deltager i den grønlandske selvstyrekommissions arbejdsgruppe for erhverv og økonomi 2000-01. Bestyrelsesmedlem og ’honorary member’ af European Federation of Employee Share Ownership fra 1998. Underviser ved Circumpolar Social Sciences Ph:D networks kurser i Alaska 2000 og I Rusland 2001. Professor i økonomi og politik ved Grønlands Universitet 1999 – 2002, Institutleder og universitetsrådsmedlem samme sted.

Forskningslektor og lektoransat ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet 1994-99. Fulbrightstipendiat ved Washington delstatsprogram Dept. Of Community, Trade and Development, programmet for ‘employee ownership’ I 1994. Deltagelse I ekspertgruppe nedsat af europæiske universiteter (CRE) med henblik på etablering af curricula på bosniske universiteter 1997-99. Seniorforsker ved projektet ”Økologi og Energi”, Institut for Samfundsudvikling og planlægning AAU, 1995 – 1996.

Adjunkt i Nationaløkonomi ved handelshøjskolen i København 1989-1992. Stipendiat og gæsteforsker ved Dept. of Economics Cornell Universitet Ithaca New York finansieret af American Council of Learned Societies og det samfundsvidenskabelige forskningsråd 1990-91. kandidatstipendiat med tilknytning til grønlandsprojektet, Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet 1983 – 86. Konstitueret i tidsbegrænsede adjunktstillinger 1986-88. Forskeruddannelse finansieret af SSF ved Dept. of Economics, Cornell Universitet, 1984. Kursusleder og underviser på inter-university of postgraduate studies I Dubrovnik 1983 – 1990 og 1994-99.

Mangeårig projektstøtte fra bl.a. Statens Samfundsvidenskabelige forskningsråd, Nordisk ministerråd, kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, Råstofkontoret under Grønlands Hjemmestyre, KIIIP, SID og energiministeriet. Forfatter til bøger og artikler om økonomisk teori om komparative systemer, planlægning, medarbejderstyrede virksomheder, endvidere teoretisk/empirisk om den grønlandske økonomi Arktiske regioners udvikling, den jugoslaviske økonomi, medarbejderaktieordninger i USA og kooperative virksomhedsformer. Gæsteredaktør for med Grønlandstemaer i tidsskriftet samfundsøkonomen, 1986, 1994, 1998 og 2007. Forskningsformidling i aviser, tidsskrifter, radio og TV. 2003-05 fast ugentlig klummeskribent i den grønlandske avis ’atuagagdliutit’. Fra 2008 kronikør ved samme avis i perioderne med landstingssamlinger. Pier reviewer og redaktør af bøger og tidsskrifter.


All Lives Matter

Racisme og drab?

Det er en myte at mord har med race at gøre, og at det er Hvide der myrder sorte. For både hvide og sorte gælder det at morderne befinder sig inden egen race, og hvis der endelig er tale om drab begået på tværs af racer er det i højere grad sorte der myrder hvide end hvide der myrder sorte. 

Plan eller marked set i lyset af Corona-krisen

Coronakrisen er ikke bare en pandemisk krise. Den har en aflægger - den paniske klamren sig til den frie markedsøkonomi. Behovet for økonomisk planlægning er presserende.

Mellemgaards forlag: http://mellemgaard.dk/product/dansker-luk-doeren-forsigtigt-efter-dig-1552/


http://sermitsiaq.ag/kolonialismen-lever-i-bedste-velgaende

Bogen udkom 16 december 2016

Medejer af Andreas Pinstrup Jørgensen

Medejer

Kunsten at overhale konkurrenter gennem demokratisk ejerskab

 

Medejer tager fat i ejerskabets betydning for virksomheders evne til at klare sig. Andreas Pinstrup Jørgensen tager læseren med på en rejse rundt til en række af Europas medarbejderejede virksomheder. I en blanding af analyser og personlige møder med ledere og medarbejdere kommer man bag om styrker og udfordringer ved forskellige former for medarbejdereje. Fælles for alle er, at medeje generelt bidrager til større produktivitet og stabilitet, bedre økonomi og en helt særlig entreprenørånd.

https://www.gyldendal.dk/produkter/andreas-pinstrup-jørgensen/medejer-46926/hæftet-9788702254112

 Anmeldelse.

Comparative Economic System Analysis in Northern Regional Economies

Abstract: This article introduces a comparative approach to an analysis of economic systems by the use of the most comprehensive and coherent data available.

Isfiskeri Sisimiut, Grønland 1984 (Foto Thomas Nielsen)

European Federation of Employee Share Ownership

Konference European Federation of Employee Share Ownership, 2001

Bestyrelses- og æresmedlem - European Federation of Employee Share Ownership, Bruxelles 2001 

http://www.efesonline.org/

http://www.efesonline.org/fasuk111.htm

http://www.efesonline.org/fasuk41.htm

 

Åbning af det Det tredje Internationale Polarår i Europaparlamentet, Strasbourg 2007

google-site-verification: google9a1a8715f85fee24.html

Gorm Winther

Ophavsret

Indlæg og kommentarer er velkomne. Anonyme og injurierende indlæg modtages ikke.  jeg må derfor kende dit fornavn og efternavn din titel og din beskæftigelse samt din postadresse. Disse oplysninger behandles fortroligt. Hvis ikke jeg kender dig skal jeg kunne tjekke at du ikke er en anden end den du giver dig ud for at være .

 

Dine fakta skal helst være i orden. indflet gerne hyperlink til dine kilder, eller lav henvisninger så jeg kan undersøge fremsatte påstande.

 

 

Kopiering fra denne hjemmeside (inkluderer samtlige tekster) må kun finde sted fra personer, institutioner eller virksomheder, der følger reglerne fra Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Plagiat uden kildeanvisning eller en krænkelse af ophavsretten er ulovligt.